Er kortspillet Mystic Vale årets overraskelse?

Morten Greis af Morten Greis d. 5. March 2016

Senere på året udkommer kortspillet Mystic Vale fra Alderac Entertainment Group, som de sidste par år har gjort sig kendt for spil som Smash Up!, Thunderstone og Trains, men det seneste år, har der været relativt stille fra det ellers flittige spilforlag. Nu synes noget at være på vej.

De sidste par år har set talrige nye kortspil med deckbuilding, deckconstruction, drafting, shuffle building og tableau building, som spilmekanikker, der lader spillerne sammensætte deres kortstakke på forskellige måder fra at man sammensætter kortstakken før spillet, sammensætter kortstakken undervejs i spillet eller samler kortene ved spillets begyndelse osv.. Der er talrige måder at sammensætte kortstakkene på, men hvad nu hvis man kan samle selve kortene på forskellige måder?

Det er her Mystic Vale kommer ind i billedet. Spillet introducerer et Card Crafting System, hvor man kan bygge forskellige kort. Kortene er trykt på gennemsigtigt plastik, og de sættes sammen med gennemsigtige lommer med tryk på, og på den måde kan man bygge sine egne kort.

Mystic Vale udkommer sommeren 2016.

Kilde: BGG.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk