Dracula går igen
af Bo Jørgensen d. 24. July 2015
Fantasy Flight har netop annonceret tredje udgave af Fury of Dracula. Spillet hvor 2-4 spillere samarbejder om at finde Dracula som styres af en spiller. Dracula gemmer sig på et gammelt Europakort og spillerne skal gennem spor og rygter finde frem til hans gemmested inden han når at lave et antal vampyrer.
Fury of Dracula har ikke været til at opdrive i tre år og kommer nu ikke bare i et genoptryk, men det forlyder, at der er tale om en ny revideret udgave.
Dracula giver ikke ved dørene
Informationerne er sparsomme, men Dracula har altid været svær at regne ud. De foreløbige informationer tyder på nyt artwork og blandt andet bedre fordeling af spillerne (og Dracula) om spillepladen.
Spillet skal, i sin nye revision, vises frem på GenCon i USA i slutningen af juli, så spillet formodes at være ret langt i produktionen.