Den gale Ludwigs slotte i digital version

Per von Fischer af Per von Fischer d. 24. May 2016

Den digitale version af det populære borgbyggespil Castles of Mad King Ludwig er ude fra og med du læser disse ord.

Spillet fås til iOS, Android og Kindle, og kommer med en AI, man kan teste sine byggeevner imod, og en pass-and-play version for flere spillere. Man kan også spille med AI’en i flerspillerversionen, men der er desværre ikke nogen online flerspillerversion, i hvert fald ikke fra begyndelsen. Den kommer dog muligvis senere.

Udvikler Jeremiah Maher siger til Boardgamegeek: “Vi har valgt at koncentrere de fleste af vores kræfter på kampagnen i Castles. Når spillet udkommer, vil den indeholde 15 håndbyggede niveauer, hver især baseret på et faktisk slot i tyskland.”

Castles of Mad King Ludwig har vundet en hav af priser siden det udkom i 2014, blandt andet “Årets voksenspil” i Guldbrikken 2015. Det er designet af amerikaneren Ted Alspach, der også en manden bag Suburbia, som Castles er en videreudvikling af.

Castles of Mad King Ludwig til iOS, Android og Kindle


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk