Deadline for deltagelse i Fastavals brætspilsdesign-konkurrence
af Morten Greis d. 6. September 2013
Deadline for Fastavals brætspilskonkurrences synopse er d. 1. oktober.
Derfra går det løs med at designe nye og spændende brætspil i en af Danmarks mest innovative brætspilskonkurrencer, hvor eksotiske, spændende og nye designs kommer på banen ved en af Danmarks største rolle- og brætspilsfestivaller, Fastaval, som finder sted i påsken 2014.
Har du en spændende ide til et brætspil? Kan du have et spilbart eksemplar klar til spil til påsken? Så kast dig ud i den spændende konkurrence om at designe et nyt og spændende brætspil. Send en synopse til Fastaval senest d. 1. oktober.
Læs mere på Fastavals hjemmeside: Brætspilskonkurrencen