De bedste brætspil fra den danske undergrund!
af Troels Vastrup d. 1. January 2012
Som nævnt i en tidligere nyhed bliver der i påsken 2012 dystet om, hvem der er nationens bedste brætspildesigner.
Listen over de deltagende spil er nu offentliggjort på Fastavals hjemmeside – og mens undertegnede måske som arrangør ikke just kan siges at være upartisk, så SER det altså virkeligt spændende ud!
Synes du, at de store udgivere blot bliver ved at udgive RISK i 8. generation og det altid er de samme settings med 2. verdenskrig, fantasy, europæisk adel og landbrug? Så er det måske en idé at kigge forbi Fastaval i 2012. Her vil du møde alt fra fodbold til civilisationsopbygning, fra counter-strike til gudekrig, fra spil om seksuelt overførte sygdomme til spil om bedemænd eller sygehuse, fra forstadiet til ethvert klichéfyldt fantasy rollespil til følgerne af en konges død. Der er også plads til en helt unikt version af skyttegravskrig og kampen om æren ved Kong Arthurs runde bord.