Codenames vinder Spiel des Jahres
af Helle Perrier d. 19. July 2016
Codenames vinder Spiel des Jahres. Selskabsspillet, hvor der leges spioner, der hurtigt er blevet rasende populært, løber med den nok mest prestigefyldte brætspilspris i verden. Ud over Codenames var Imhotep og Karuba nominerede i kategorien.
I kategorien Kennerspiel, der kan betegnes som prisen til de lidt mere udfordrende spil, vandt Isle of Skye. Det var oppe mod sværvægtere som Pandemic: Legacy og T.I.M.E Stories.
Børnekategorien blev vundet af Stone Age Junior.