Codenames på dansk
af Per von Fischer d. 22. February 2016
Codenames, designet af tjekken Vlaada Chvatil, der ellers mest er kendt for ret tunge spil, ramte plet med Codenames, da spillet udkom på Essen sidste år. Det strøg omgående til tops som nummer et på hitlisten over selskabsspil på Boardgamegeek, og, endnu mere overraskende, møvede sig op blandt Boardgamegeeks top 20 over de bedste brætspil i verden.
Heldigvis er det ikke bare varm luft – Codenames er et fantastisk og let tilgængeligt spil, der kun kan anbefales. Og hvis du ikke er glad for at spille med engelske ord, får du dem altså nu på dansk.