Bioshock som brætspil
af Pelle Sølvkjær Christensen d. 20. October 2012
I en tid hvor traditionel opdeling af spiltyper er ved at blive udvisket, er er endnu engang annonceret et computerspil og et brætspil der publiceres sideløbende. Denne gang baseret omkring Bioshock.
Med annonceringen af Bioshock Infinity: The Siege of Columbia har Plaid Hat Games tænkt sig at gøre Bioshock verdenen tilgængelig på pap.
Endnu et branded spil?
Ideen med at licensere et kendt brand, og trække settingen ned over et brætspil som ellers ikke har nogen egentlig relation til det oprindelige spil / films / novellers kontekst er set før, med spil lige fra A Game of Thrones til Sin City, og med meget varierende resultat.
Man kan frygte de samme her, hvor Bioshock er startet som et 3D konsolspil, og det som sådan er berettiget at frygte det værste.
Udvikleren af brætspillet udtaler dog, at de ikke har taget udgangspunkt i at genskabe computerspillets oplevelse, men i stedet har taget et bredere fokus, hvor spillets fortælling bliver tilgængelig i en meget mere fri form. Spillet skal således kunne levere en helstøbt brætspilsoplevelse, der kan tilfredsstille brætspillerne, men samtidigt også tilbyde en anderledes oplevelse for dem som har spillet computerspillet først. Om brætspillet har spoilers til computerspillet, eller omvendt, bliver dog ikke direkte kommenteret.
Ifølge udvikleren bliver “Bioshock Infinite: The Siege of Columbia” pakket med 52 miniaturer med 11 forskellige modeller, så om ikke andet bliver der rig mulighed for at sidde og fedte med figurer.
Papskubber følger spillet med interesse, ser frem til at åbne kassen, for at se om brandet kan holde sin egen vægt, når det bliver oversat til brætspilsform.