Atlantis-udvidelse på vej til Imperial Settlers

Per von Fischer af Per von Fischer d. 14. May 2015

Imperial Settlers var et af de helt store hits på Spiel 2014 i Essen, og i denne uge annoncerede Portal Games, at spillets anden udvidelse allerede er på vej. Det er ikke så overraskende, men det er til gengæld udvidelsens tema: Atlantis.

De fire civilisationer i grundspillet er romerne, barbarerne, ægypterne og japanerne, og man kunne måske have forventet en udvidelse med vikinger eller grækerne. Men Imperial Settlers: Atlanteans introducerer beboerne fra sagnlandet Atlantis.

Spillets designer Ignacy Trzewiczek, der også er chef for Portal Games, fortæller på sin blog, at han gerne ville have se dit ansigt da du opdagede hvem den nye civilisation var. Han fortæller, at ideen kom fra firmaets artwork manager, der foreslog noget med vand i stedet for græs, og at civilisationen kunne synke i havet mod slutningen af spillet.

Ignacy siger i en pressemeddelelse: “Da jeg gik i gang med at designe Atlantis-fraktionen, vidste jeg, at jeg ville have dem til at være helt forskellige fra de andre fraktioner.”

Imperial Settlers: Atlanteans giver også mulighed for at udvide spillet til 5 spillere, udvidelsen skal være klar til Gen Con i july 2015.

Imperial Settlers: Atlanteans hos Portal Games


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk