Årets Viking-Con veloverstået
af Johnn Esbensen d. 18. October 2013
Danmarks ældste bræt- og rollespilsfestival Viking-Con er lige afsluttet, og det er tid til at gøre status.
Mere end 900 glade gæster fandt vej til Tårnby Gymnasium og Nordregårdsskolen, hvor Viking-Con blev afholdt i weekenden 11.-13. oktober.
Gæsterne kunne prøve kræfter med 25 rollespilsscenarier, 48 brætspilsturneringer og Danmarksmesterskabet i Ticket to Ride.
Den mest populære brætspilsturnering blev Dominion, hvor hele 45 personer deltog.
Og vinderne blev …
Under Viking-Con blev der afholdt flere konkurrencer. Blandt andet vandt Mikkel Bækgaard scenarieskrivningskonkurrencen med scenariet Wagyu Away. Scenariet skal senere deltage i konkurrencen ved Dreamation i USA.
Der blev også fundet en danmarksmester i Ticket to Ride, nemlig Jesper Jørgensen, som derved skal repræsentere Danmark ved verdensmesterskabet næste år.
Billeder fra Viking-Con
Vores husfotograf Bo Jørgensen snuppede et par stemningsbilleder på sin tur rundt på gangene. Du kan se billederne her.