Årets sidste julegaver er uddelt
af Johnn Esbensen d. 23. December 2018
Flere tusinde glade brætspillere har i december kommenteret, tagget, delt og liket vores statusopdateringer, og dermed deltaget i lodtrækningen om en hel kane fyldt med brætspil. Faktisk har vi i løbet af december uddelt 30 fede brætspil til en samlet værd af mere end 5000,- kroner.
De mere end 25 kilo brætspil, der nu er på vej med posten til de mange vindere, er venligst sponseret af Asmodee Nordics, Spilbræt.dk, Bog & Idé, Bezzerwizzer og Jeppe Norsker.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle vores villige sponsorer, men også alle vores ivrige læsere, der har været med til, at sprede glæden ved brætspil og smittet mange tusinde nye brætspillere. Det skal I alle have tak for.
Årets sidste vindere
Blandt denne uges knap 1000 deltagere, har vi trukket lod om de sidste stak julegaver, og vinderne blev:
Claes Scherwin som vinder Discover Lands Unknown
Julie H. Nielsen som vinder Decrypto
Mikael Jensen som vinder Just One
Nikolai Steen som vinder Azul
Stig Rattleff som vinder Ligretto
Carina Klarskov som vinder EXIT
Allan Jensen som vinder Chronicles of Crime
Michelle Munk Frederiksen som vinder Magic Maze Kids
Peter K-m som vinder 50 Clues – Ritualet
Vi ønsker alle vinderne et stort tillykke med præmierne, som vi straks sender afsted med posten. Vi kan desværre ikke nå at have dem fremme hos jer, så de kan komme med under juletræet.
Til sidst vil vi blot ønske alle vores læsere glædelig jul, og håber at I alle får rigtig mange hårde pakker i år.
Vinderne får direkte besked via Facebook beskeder.