And the geek goes to ...
af Pernille Brix Madsen d. 13. March 2018
Board game geek har netop offentliggjort vinderne af dette års ‘Golden Geek Awards’. Brugerne af sitet har i den seneste tid stemt på deres favoritter i de mange kategorier.
Gloomhaven er, ikke overraskende, årets store vinder og har vundet intet mindre end 6 af de kategorier, spillet var nomineret i. Gloomhaven vandt i kategorierne Board Game of the Year, Cooperative Game, Innovative, Solo Game, Strategy Game og Thematic Game, altså 6 af de helt store kategorier.
Ud over Gloomhaven har også Azul gjort sig bemærket med at vinde i kategorien Family Game og være runner up i kategorierne Board Game of the Year og Artwork & Presentation. Century Spice Road vinder i kategorien Card Game og er runner up i kategorien Family Game. 7th Continent er runner up i hele 5 kategorier Board Game of the Year, Cooperative Game, Innovative, Solo Game og Thematic Game, som alle er kategorier, Gloomhaven vandt i.
Der er også god lejlighed til at vifte lidt med Dannebrog for Magic Maze og designer Kasper Lapp, der er runner up i kategorien Innovative.
Den komplette liste over vinderne kan ses lige her.