2 - 4 spillere
15+ min
8+ år
  • familiespil
  • Bluff
  • Kortspil
  • What's Up?

    Morten Greis af Morten Greis d. 30. March 2017

    Oppe på elmasternes ledninger sidder flokke af fugle, og det gælder om at få øje på de forskellige fugle. What’s Up er et kortspil, der henter sin inspiration i Vendespil og Memory, og føjer en drilsk dimension til spillet, idet både forside og bagside på kortene bruges.

    Sådan sætter I What’s Up? op

    • Bland spillets 30 kort
    • Anbring kortene i fem rækker med seks kort i hver række
    • Vælg en startspiller

    Sådan spiller I What’s Up

    Målet for spillerne er at opnå et vist antal af samlinger af kort. Kortene samles ved at vende kort og erhverve kort, man endnu ikke har i sin samling.


    Kortene i What’s Up har på begge sider 1-3 fugle, som er i en af farverne rød, gul, grøn, lilla. Når man vender et kort om, vil kortene på den anden side enten have det samme antal fugle i en anden farve eller et andet antal fugle i samme farve. Man har således altid en ide om, hvad der kan være på den anden side af kortet.
    Eksempelvis vil et kort med to røde fugle på den modsatte side enten have en eller tre røde fugle eller to fugle, som er gul, grøn eller lilla.


    Hver spiller forsøger at samle fuglene i samlinger. En samling består af kort inden for hver farve, hvor man begynder med laveste nummer og derefter tager det næste nummer i rækken.
    For eksempel hvis en spiller vender kortet med en rød fugl, begynder spilleren nu sin samling af røde fugle. Hvis det næste kort, spilleren vender, er en gul fugl, startes en samling af gule fugle op, og hvis kortet er to røde fugle, føjes det til samlingen med røde fugle. Var det endnu et kort med en rød fugl, skal kortet returneres.

    Man kan ikke miste kort, man har samlet, eller afhænde indsamlede kort.

    Når man har tur

    Når man har tur, vælgeren spilleren et kort og vender det om. Spilleren tager nu det vendte kort.

    • Hvis kortet ikke passer ind i samlingen, ligges kortet tilbage, og det må anbringes i en ny position.
      • Kortet passer ikke ind i samlingen, hvis man allerede har kortet.
      • Kortet passer ikke ind i samlingen, hvis det ikke er næste kort i rækken (hvis man har kortet med en lilla fugl, er næste kort i samlingen kortet med to lilla fugle).
    • Man kan have op til fire samlinger på en gang (en for hver farve), og en samling er afsluttet, når den indeholder tre kort.

    Vinderen af What’s Up? er …

    For at vinde What’s Up? skal man have et antal komplette samlinger afhængig af antallet af spillet. I det øjeblik man har sin sidste samling komplet, har man vundet spillet.
    Antal spillere: 2 / 3 / 4
    Antal samlinger: 4 / 3 / 2

    Vurdering af What's Up?

    Morten Greis
    Morten Greis mener ...

    What’s Up? er et spil i den lette og hurtige ende. Det er et godt lille ‘filler’ spil, når man lige har et par minutter ledig, og det har en sjov brug vendespil og hukommelse som virkemidler, når man forsøger at deducere sig frem til de rette kort.
    Det er et fint spil, når man gerne vil involvere familien i spil og gerne inddrage både unge og gamle, da den enkle strategi og det simple element af held gør det let at involvere mange i spillet. På papiret kan What’s Up? lyde kompliceret med at samle kort i den rette orden, men når først kortene er lagt ud på bordet, og man begynder jagten på sine første kort med bare en fugl, så er det let at gå til.






    Kommentarer til What's Up?