2 - 6 spillere
120+ min
12+ år
  • krigsspil
  • temaspil
  • War on Terror - The Boardgame

    Johnn Esbensen af Johnn Esbensen d. 23. March 2012

    I brætspillet War on Terror starter spillerne med hver deres beskedne imperium. Imperier, der alle prøver at befri verden for de slemme terrorister eller truslen fra andre imperier. Efterhånden som flere imperier kollapser og bliver terrorister, spidser magtkampene til. Alle kneb gælder – hemmelige aftaler, skjulte alliancer, krig og terror. Spillet er i gang.

    Sådan starter du War on Terror

    • Spillepladen lægges på bordet
    • Hver spiller får en bunke farvede by brikker, penge og et reference kort (antallet af penge og byer er afhængig af antallet af spillere)
    • Bland Imperie kort og Terrorist kort og læg dem i hver sin bunke ved siden af spillepladen
    • Vælg 49 tilfældige olie brikker, bland disse med bagsiden opad og placer én i hvert land
    • Find pilen til Ondskabens akse, Ondskabens hætte, blanketter til hemmelige beskeder samt nogle blyanter
    • Hver spiller får nogle Imperie kort (afhængig af antallet af spillere)

    Herefter køres der en Set-up runde hvor spillerne bl.a. skal vælge lande til deres nye Imperium.

    I Set-up runden gøres følgende:

    • Hver spiller ruller to terninger – den der slår højst starter
    • Efter tur (mod uret) placerer hver spiller alle sine bybrikker hvor som helst på spillepladen
    • Olie brikkerne vendes i de lande der netop er blevet udviklet
    • Spilleren der sidst placerer sine bybrikker starter herefter den første ‘rigtige’ runde
    • Der må ikke angribes i først runde

    Runderne i War on Terror

    Runderne foregår på samme måde igennem hele spillet – dog er der forskel på om man spiller Imperium eller terrorist.

    Runder som Imperium

    1. Rul med Action terningen. Nummeret på terningen afgører hvor mange nye byer eller opgraderinger af byer spilleren må lave i runden. Symbolet angiver en handling som spilleren også skal foretage – tag et ekstra Imperie kort, bland bunken med Imperie kort eller drej pilen på Ondskabens akse.
    2. Træk to Imperie kort
    3. Action: Her kan spillerne købe max. 2 ekstra Imperie kort til hver 50 penge, spille alle de kort de vil, opgradere og/eller bygge nye byer svarende til nummeret på Action terningen og købe så mange terrorister som han ønsker/har penge til. (Terroristerne kan placeres hvor som helst på spillepladen eller gemmes til senere ved siden af spille pladen i træingslejr).
    4. Til sidst rulles de to olie terninger. De byer der har olie brikker med et matchende tal modtager betaling for olie. Betalingen er afhængig af byens størrelse. Der kan ikke modtages betaling, hvis byen er blokeret af radioaktivitet eller terroristceller

    Runder som terrorister

    1. Rul med Action terningen. Nummeret på terningen afgøre hvor mange terrorister spilleren kan flytte
    2. Træk to terrorist kort
    3. Action: Her kan spilleren købe max 2 ekstra terrorist kort til hver 50 penge, spille alle de hort han vil, flytte antallet af terrorister svarende til nummeret på terningen og købe så mange terrorister som han ønsker/har penge til. (Terroristerne kan placeres hvor som helst på spillepladen eller gemmes til senere ved siden af spille pladen i træingslejr).
    4. Til sidst rulles de to olie terninger. Terrorister får ikke betaling for olie. Imperie spillerne får betaling som i de øvrige runder.

    Ondskabens akse

    War on Terror - Ondskabens akseOndskabens akse.
    I løbet af spillet bliver pilen på Ondskabens akse drejet rundet. Hvis pilen peger på et Imperium bliver dette Imperium ondt og får derved adgang til terrorist kortbunken. Dette gælder til næste gang pilen bliver drejet rundt og landet på et andet Imperium.

    Når pilen landet på et Imperium sker der følgende:

    • Spilleren ifører sig Ondskabens hætte (en sort BZ hue med rødt EVIL i panden)
    • Modtager 2 terrorist kort
    • For hvert ‘krigs kort’ der spilles mod det Onde Imperium modtager han 25 penge fra banken.

    Når det Onde Imperium har tur foregår det på næsten samme måde som et almindeligt Imperium, dog trækker det Onde Imperium 2 kort fra både Imperie- og terrorist bunken og det Onde Imperium kan vælge frit mellem Imperie- og terrorist bunkerne når der skal købes eller trækkes ekstra kort.

    Byer

    Byer fåes i 3 størrelser – landsby, by og storby og der kan kun være en by i hvert land. I forbindelse med Action runden kan spillerne bygge nye byer eller opgradere gamle byer. Antallet af nybyggerier/opgraderinger bestemmes af tallet på Action terningen.

    Hvis en spiller ønsker at bygge en ny by skal landet han ønsker at bygge i grænse op til spillerens Imperium (incl. søruter). Når spilleren har bygget sin nye by vender han oliebrikken. Der kan ikke bygges nye byer i lande med terrorister.

    Ønsker en spiller at opgradere en gammel by betales der hhv. 50 / 100 penge for by / storby. Der kan opgraderes fra landsby til storby i en runde og dette er stadig kun en opgradering. Byer der er ramt af radioaktivitet kan ikke opgraderes over landsby.

    Terrorister


    Terrorister kan købes af banken og fås i 3 størrelser – fortrop, kolonne og celle. Terroristerne kan placeres hvor som helst på spillepladen, men der kan kun være en terroristbrik i hvert land. Terroristerne kan frit bruges af alle spillere – både Imperie og terrorist spillere.

    Terrorist kolonner og -celler stopper al udvikling i det land de står, ligesom terroristceller stopper olie betaling.

    En spiller kan bliver terrorist på 3 måder – nemlig hvis alle hans byer er destrueret, hvis han går konkurs eller hvis han vælger det frivilligt. Når en spiller bliver terrorist byttes alle byer ud med terrorist brikker i samme størrelse som byerne. Alle Imperie kort byttes ud med terroristkort. Alle penge og terrorist brikker i træningslejer beholdes. Spilleren spiller sin næste runde som terroristspiller.

    Krig og kamp

    Flertallet af Imperie- og terrorist kortene er Krigs- eller terroriskangrebs kort. Disse kort giver spillerne mulighed for at kæmpe og derved udvidde der deres territorium.
    Alle kampe afgøres ved, at der med to terninger forsøges at slå de samme tal som står på angrebskortet.

    Flid, fedt og snyd

    På hvilket som helst tidspunkt kan spillerne vælge at sende hemmelige beskeder til hinanden, købe, bytte og handle indbyrdes, sælge (og dermed fjerne) egne byer eller blive terrorist.

    Spillets afslutning

    Spillet kan vindes af både Imperier og terrorister. Imperierne kan vinde spillet ved at tjene Liberation Points(LP). Disse point optjenes ved at befri lande og kontinenter for terrorister. Hver by giver 1 point ligesom hver hele kontinent en spiller kontrollere giver point. Antallet af LP der skal til for at vinde afhænger af antallet af Imperier tilbage i spillet. F.eks. skal der 12 LP til at vinde hvis der er 6 Imperier og kun 7 LP hvis der kun er et Imperium.

    Terroristerne kan vinde en samlet sejr ved at overtage nok hele kontinenter til at opnå nok LP, i forhold til antallet af Imperier tilbage i spillet.

    Spillet kan også slutte i fred og fordragelighed, hvis alle terrorister er blevet udryddet og de tilbageværende Imperier kan bliver enige om fælles ‘World Peace’.

    Vurdering af War on Terror - The Boardgame

    Johnn Esbensen
    Johnn Esbensen mener ...

    War on Terror er både politisk ukorrekt og små plat, men på den fede måde. Den kulsorte humor gennemsyrer spillet, og passer sig derfor bedre til en sommerhustur med gutterne end til søndagshygge med svigerforældrene.

    Spillet er fantastisk velafballanceret – faktisk i en sådan grad, at det kan trække ud i næsten det uendelige. Det gør dog ikke oplevelsen mindre. Spillet egner sig bedst til en gruppe hvor svig, hemmelige forhandlinger og ‘backstabbing’ falder naturligt. I så fald er der mange timers god underholdning i War on Terror – the Boardgame.






    Kommentarer til War on Terror - The Boardgame