2 - 2 spillere
30+ min
10+ år
  • strategispil
  • Bluff
  • Kortspil
  • Horror
  • Vampire Empire

    Rasmus Skat Andersen af Rasmus Skat Andersen d. 29. October 2013

    No man knows till he experiences it, what it is like to feel his own life-blood drawn away into the woman he loves.
    Bram Stoker, Dracula.


    Vampire Empire er et hurtigt og bloddryppende kortspil, hvor det gælder om at bluffe modstanderen. Mennesket skal afsløre og dræbe vampyrerne, mens vampyrerne både kan vinde ved dræbe menneskerne eller indtage byens borg. Spørgmålet er, hvem det er, der er vampyrerne?

    De to spillere har hver deres sæt kort og skal fuldføre deres mission, inden de løber tør for kort.

    Setup

    • Alle ni karakter-kort skal ligge i plastiklommerne med menneskesiden opad. Bunken blandes og lægges med bagsiden opad. Den kaldes ‘byen’.
    • Træk tre kort fra ‘byen’ og læg dem i en række ved siden af med forsiden op. De kaldes ‘borgen’.
    • De ni karakter-brikker kommes i stofposen.
    • Spillerne afgør, hvem der spiller menneske og hvem der spiller vampyr. Derpå tager vampyrspilleren vampyr-kortene, og menneskespilleren menneske-kortene. Hver spiller blander sine kort og sætter bunken foran sig med bagsiden opad. Begge spillere trækker derpå otte kort fra deres bunke.
    • Vampyrspilleren trækker derpå tre brikker fra stofposen, kigger på dem og lægger dem til side med bagsiden op. De tre trukne karakterer er vampyrer.
    • Menneskespilleren trækker derpå to brikker fra stofposen, kigger på dem og lægger dem til side med bagsiden opad. Det er de to eneste karakterer, som menneskespilleren ved er mennesker.

    Runder i Vampire Empire

    Inden selve spillet begynder, er det vigtigt at forstå opbygningen af spilleområdet. I midten mellem de to spillere ligger ‘byen’ og ‘borgen’. Hver spiller har tre områder: ‘kælder, ‘kortstak’ og ‘voldgrav’. Fra start er der kun kort i ‘kortstakken’. ‘Kælderen’ er til venstre for ‘kortstakken’, ‘voldgraven’ til højre.
    Når du spiller kort i løbet af spillet, skal de placeres i ‘voldgraven’. ‘Kælderen’ rummer de kort, du har smidt fra dig i løbet af fase et i din tur. Hvis ‘kortstakken’ løber tør for kort, tager du kortene i ‘kælderen’, blander dem og skaber en ny ‘kortstak’‘. Dette må du kun gøre én gang i løbet af spillet.

    Nu er vi klar til at spille Vampire Empire. Spillerne skiftes til at tage deres tur. Menneskets ture foregår om dagen, mens natten er vampyrens domæne. Vampyren begynder altid. Spilleren, hvis tur det er, kaldes den aktive spiller.
    I din tur skal du igennem følgende faser i nævnte rækkefølge.

    Vampyren

    1. Smid kort og træk nye.
    2. Afslør en vampyr.
    3. Foretag en aktion.

    Mennesket

    1. Smid kort og træk nye.
    2. Foretag en aktion.

    Smid kort og træk nye
    Den aktive spiller må smide kort fra sin hånd og trække et tilsvarende antal kort fra ‘kortbunken’. Kortene, der smides væk, ender enten i ‘kælderen’ eller ‘ voldgraven’, alt efter hvad den aktive spiller beslutter. Du skal være færdig med at smide kort fra hånden, inden du begynder at trække nye kort.

    Afslør en vampyr
    Vampyren må afsløre en vampyrs sande identitet her. Det sker ved at vende karakter-brikken. Hvis karakteren er i ‘borgen’ vendes karakter-kortet også. Der må kun afsløres en vampyr i fasen.

    Foretag en aktion
    Den aktive spiller skal foretage en aktion. Vampyren og mennesket har hver en special aktion, og så er der to, som de begge kan udføre.

    • Kamp. Se beskrivelsen længere nede.
    • Passe. Spilleren smider to kort fra sin hånd i ‘voldgraven’ og afslutter sin tur.
    • Skjule en karakter i ‘byen’ (kun vampyren). Vampyren spiller tre vampyr-kort, og må tage en af karakterne i ‘borgen’ og placere den i bunden af ‘byen’. En ny karakter trækkes.
    • Bruge vievand (kun mennesket). Mennesket spiller to vievands-kort og spørger vampyren om identiteten på en af de ni karakterer. Vampyren skal fortælle, om vedkommende er en vampyr. Hvis det er tilfældet, er karakteren fremover en afsløret vampyr.
      Hvis mennesket afslører en vampyr i ‘borgen’, kan han vælge at angribe øjeblikkeligt. De normale regler for kamp følges, dog kan spilleren bruge vievandskortet med den laveste værdi i kampen.

    Kamp

    Det er kun karakterer i ‘borgen’, der kan deltage i kamp. En kamp begynder, ved at den aktive spiller vælger en af karakterene i ‘borgen’ og meddeler, hvilken karakter den valgte karakter angriber. Mennesket kan ikke angribe med afslørede vampyrer. Hvis der er afslørede vampyrer i ‘borgen’, skal vampyren angribe med den. Bemærk også, man kun må angribe, hvis man kan slå forsvarens forsvar. Altså hvis denne har et forsvar på +1, skal angriberen som minimum havde et angreb på +2.
    Kamp foregår over maksimalt to runder. I første runde begynder den aktive spiller med at spille et eller flere kampkort fra sin hånd. Kortenes kampværdi lægges sammen og er angrebsstyrken. Derpå spiller forsvaren et antal kampkort efter eget valg. Kortenes kampværdi lægges sammen og er forsvarsstyrken. Hvis angriberen er stærkest, dør forsvaren, og kampen er slut. Hvis de står lige, eller forsvaren er stærkest, begynder en ny kamprunde. Både angriberens og forsvarens styrke fra første runde tæller med i anden runde. Den foregår ellers på præcis samme vis. Er forsvaren stadig i live efter runden, er kampen slut.

    Kampkort Det er ikke alle kampkort, der kan bruges af de forskellige karakterer. Kortene skal matche karakterens farve for at være brugbare. Mennesket kan desuden bruge vievandskort mod afslørede vampyrer, mens vampyren kan bruge vampyrkort, hvis dens karakter er en afsløret vampyr.

    Død En karakter, der dør, fjernes fra ‘borgen’ og en ny trækkes fra ‘byen’ – hvis det er muligt. Vampyren skal afsløre, hvis den dræbte karakter var en vampyr. Karakteren fjernes fra spillet.

    Support-kort

    Support-kort

    Support-kort kommer ofte i konflikt med spillets regler. I så fald er det support-kortets tekst, der gælder.

    er unikke kort, som begge spillere må spille. De må spilles efter vampyrens fase to og fase tre (men altså ikke under fase tre), eller efter menneskets fase et og fase to (igen, ikke under fase to). Visse af kortene kan også spilles under kamp, men det fremgår af kortene.
    Man spiller kortene ved at smide det antal kort,, som står angivet på support-kortet, i voldgraven. Bemærk at prisen på kortene afhænger af, om det er dag eller nat.
    Der er en helt særlig slags support-kort, people support-kort, der giver karakterer bonus i kamp over flere ture. De kan spilles af begge sider, og når de spilles, beslutter man, om de styrker en bestemt karakters angreb eller forsvar. De må kun spilles, hvis karakterens er i ‘borgen’, og hvis karakteren forlader ‘borgen’, mister bonussen.

    Sådan vinder du spillet

    Der er tre måder, at spillet kan slutte på:

    1. Alle mennesker dør/alle vampyrer dør. Den overlevende side vinder.
    2. Der står tre afslørede vampyrer i ‘borgen’. Derved har vampyrerne erobret ‘ borgen’ og vinder.
    3. Begge sider løber tør for kort. I så fald skal de overlevende karakterer i ‘byen’ og på ‘borgen’ tælles. Menneskespilleren får et point for hvert overlevende menneske. Vampyrspilleren får to point for hver overlevende vampyr. Spilleren med flest point vinder (uafgjort er en mulighed).

    Vurdering af Vampire Empire

    Rasmus Skat Andersen
    Rasmus Skat Andersen mener ...

    Vampire Empire er et rigtig velfungerende spil for to spillere. Taktikken er forskellige, alt efter om du er menneske eller vampyr, men spillet er stadig balanceret. De fleste vil uden problemer kunne leve sig ind i spillets verden, ikke mindst hjulpet af flotte illustrationer på kortene.






    Kommentarer til Vampire Empire