The Lord of the Rings: The Card Game

af Per von Fischer d. 26. February 2015

The Lord of the Rings The Card Game (LotR LCG) er et samarbejdskortspil om den store konflikt mellem de gode og de onde i J.R.R. Tolkiens fiktive verden Middle-Earth. De gode – hobbitterne, menneskene, elverne, dværgene og (visse af) troldmændene – styres i spillet af dig og din medspiller, mens de onde – orkerne, spionerne, ringånderne, edderkopperne, troldene, balroggen og alle de andre – styres af spillets geniale mekanik.

LotR LCG kan spilles af en, to eller flere spillere, men denne gennemgang forudsætter to spillere. Det ændrer dog intet ved spillet.

LotR LCG er et “Living Card Game”, det vil sige, at der løbende udkommer nye eventyr og kort, som man kan tilføje til grundspillet. Denne gennemgang omhandler dog kun basisspillet, der kommer med tre eventyr og 226 kort, samt forskellige brikker og hjælpemidler.

Grundspillet kommer med fire simple spiller-decks, og selvom det ikke er optimalt, så vil jeg anbefale bare at spille med et af disse, indtil man har lært, hvordan spillet fungerer. Meget af LotR LCG ligger i at komponere sine egne decks i forhold til, hvilke eventyr man er oppe imod, men det er en hel videnskab i sig selv og ligger uden for denne guide.

Før du begynder 1: Spillernes kort

Hver spiller styrer tre helte fra Ringenes Herre. Hver helt tilhører et af spillets fire “Influence Spheres”, som styrer, hvilken type ressource- eller udstyrskort helten kan købe i løbet af spillet.

Hver helt har en Threat-rating. Læg dine heltes Threat-ratings sammen, og du har det tal, du begynder med. Hvis du når over 50 på et tidspunkt, er du omgående ude af spillet. Du holder øje med dit Threat-tal på den medfølgende fikse Threat Dial.
Derudover har spillerne et deck med en blanding af hjælpere, udstyr og ting, der undervejs kan tages i brug for at afværge et eller andet.

Før du begynder 2: Eventyret

Et eventyr består af tre Quest kort med en A- og en B-side. A-siden fortæller lidt om, hvad der sker i eventyret, og hvis der er specielle kort, der skal være i spil fra begyndelsen af. Til hvert eventyr hører en samling Encounter-kort med gruppe monstre, forræderi og andet nasty shit. Du finder de rigtige sæt Encounter-kort ved at matche de små ikoner på Quest-kortene. Du begynder med 1A, og arbejder dig igennem i rækkefølge.

Opsætning

Bland spillernes kort og Encounter-kortene. Læg Encounter-bunken midt på bordet mellem spillerne, og læg Quest-kortene ved siden af med 1A øverst, med 2A og 3A nedenunder.

Spillerne placerer hver deres helte foran sig og trækker seks kort op på hånden. Tæl heltenes Threat Level sammen, og markér det på hver dial. Træk lod om hvem der skal være den første spiller, og giv vedkommende First Player-brikken.

Læs 1A-kortet og følg anvisningerne på det. Derefter vendes det til B1-siden, og I er klar.

Spillets gang

Hver runde i spillet er opdelt i syv faser, som hver spiller gennemgår efter tur, og nogle gange samtidigt.

Ressourcer

Hver spiller lægger en ressource-brik på hver helt. Ressourcerne bruges til at købe kort i næste fase, så kortene er samme Sphere som heltens. Herefter trækker hver spiller et nyt kort op på hånden.

Planlægning

I denne fase kan spillerne, første spiller først, spille kort med udstyr, Attachments, eller hjælpere, Allies. Allies er selvstændige karakterer, mens Attachments lægges til en helt. Det er lige meget hvilken helt, der betaler hvad, bare Spheren matcher. Legolas kan altså godt bruge en af sine ressourcer til at købe en økse til Gimli, og flere helte kan være sammen om at betale. Gandalf er en særlig Ally, som ikke tilhører nogen Sphere, som alle spillerens helte kan betale for ham. Gandalf er dyr, men effektiv, og forsvinder igen så snart runden er forbi.

De ressourcer, der ikke bruges, bliver liggende på helten til senere brug, eller næste runde.

Hvert eneste kort har sin egen særlige indvirkning på spillet.

Quest

I Quest-fasen bestemmer spillerne, igen første spiller først, hvilke helte, der skal “queste”, det vil sige bringe eventyret nærmere sin slutning. Det er den måde, spillerne vinder spillet på. Desværre er alle, der quester, ikke i stand til at gøre andet denne runde, heller ikke forsvare hvis de onde skulle angribe. Og det gør de, så det er et vanskeligt valg. Du viser, at en helt eller ally quester ved at dreje kortet 90 grader.

Nu vendes et nyt kort pr. spiller fra Encounter-bunken, og lægges i det såkaldte “Staging”-område. Visse kort har en umiddelbar effekt, som skal klares nu og her, for eksempel de grimme “Treachery” kort, men nogle monstre udløser også visse effekter.

Så er I klar til at se, hvordan jeres quest gik. Hver helte- og ally-kort har en Willpower-værdi, og værdien af alle de kort, der quester, sammenlignes med summen af den såkaldte “Threat Strength” på kortene i staging-området. Hvis spillerne har færre, så lægges forskellen til deres Threat-rating. Hvis spillerne har flest, så kan forskellen lægges på eventyrkortet. Når der er lige så mange quest tokens på eventyrkortet, som det tal, der står til venstre, er kortet fuldført, og I kan gå videre til det næste i rækken.

Nemt? Lige et øjeblik.

Måske kan du allerede se, hvor det går henad. I hver runde kommer der flere og flere kort i staging-området, og til sidst er det umuligt at sende nok helte afsted til at queste. Hvad gør du så? Du har to muligheder for at fjerne kort, og den første kommer i næste fase.

Rejse

OK, ikke alle kort, der vendes i staging-området, er grimme overraskelser eller grumme fjender. Nogle af dem er steder. I rejse-fasen kan den første spiller vælge at rejse til et af disse. I så fald tages kortet ud af staging-området (hurra!) og lægges ved siden af eventyrkortet. Den dårlige nyhed er så, at næste gang, der questes, lægges overskydende point først til stedet, før på selve eventyret.

Der kan kun rejses til ét sted ad gangen, så hvis der er flere, så er det bare ærgerligt. Tålmodighed er en dyd i LotR LCG. Sammen med udråb som “AAAAAAAiiiiiiieeeeeehhhhnej!”

Encounter

Hvis du er færdig med at hyperventilere, så er vi kommet til Encounter-fasen. Hvert monsterkort har en talværdi, “Engagement Cost”, jo højere, jo farlige monster. Monstre med et tal lig med eller mindre end en spillers Threat-rating, angriber automatisk i denne fase. Men hver spiller kan også frivilligt vælge at gå i clinch med et monster, der ellers ikke ville have angrebet. Hvorfor? Flere grunde. Først og fremmest får man fyren ud af staging-området, og det bliver lettere at queste. Måske har man lige nu og her kort på bordet og hånden til at nakke monsteret en ordentlig skalle.

Kamp

Nu angriber både de monstre, som du frivilligt har valgt, og som gør det automatisk, fordi din Threat-rating er for høj. Hvert angreb skal blokeres af en aktiv helt eller allieret, det vil altså sige, at dem, du brugte til at queste med, er ude af billedet. Der findes kort med udstyr og evner, der kan aktivere helte, der allerede er aktiverede, men de er sjældne. Hvis du ikke blokerer, går al skaden – og det var: AL skaden – til en af dine helte, hvilket normalt er nok til at slå dem ihjel. So don’t.

Du kan blokere et enkelt angreb med et eller flere kort, og hvis din medspiller har en helt eller allieret med nøgleordet “Sentinel” i sin beskrivelse, kan denne også bruges til at blokere et angreb mod dig.

Du tager hvert monster som et enkelt angreb og gør det helt færdigt før det næste. Hvert monster får også et kort, som du trækker øverst fra Encounter-bunken, kaldet en Shadow-effekt. Hvis du gætter på, at det nok ikke er noget godt, så er du helt med. Vend Shadow-kortet, og udfør effekten hvis der er en linje med et dødningehovede på. En Shadow-effekt kan være alt muligt fra at give en ekstra skade, til at spilleren skal kassere alle sine kort, eller at monsteret simpelthen stikker af inden kampen.

Hvert kort har et angrebs- og forsvarstal, der sammenlignes direkte, samt et antal hit-points. Skade bliver liggende til det heales, eller kortet er slået ihjel. Sammenlign monsterets skade med din blokkers forsvar, resten er skade, og markeres med særlige skade-brikker.

Hvis du har helte eller allierede tilbage, der endnu ikke er blevet aktiverede, så kan de bruges til at angribe monstrene tilbage. Flere kort må gerne gå sammen om ét monster, og hvis din medspiller har et kort med nøgleordet “Ranged”, så kan det også bruges til dit angreb. Sammenlign kortet eller kortenes skade med monsterets forsvar, resten er skade, og markeres med særlige skade-brikker.

Refresh

Pyha. Turen er næsten overstået. Før turen skifter til næste spiller, lægger alle spillere en til deres respektive Threat-rating. Det er spillets indbyggede tidtager, for når en spiller når 50, er det slut, finito, kabale. En spiller ryger også ud, hvis alle hendes tre helte dør. I begge tilfælde må den tilbageværende spiller fortsætte på egen hånd, så længe det går.

Vurdering af The Lord of the Rings: The Card Game

I min lille kaffeplettede notesbog er LotR LCG et af de bedste spildesign, jeg kan komme i tanke om. Det adskiller sig fra de andre Living Card Games, fordi det kan spilles solo, og er fuldstændig lige fantastisk, hvad enten du er alene, eller I er to, tre eller fire spillere. Jeg kan ikke komme i tanke om et andet spil overhovedet, der er i stand til det, måske bortset fra det hollandske utilgængelige gigantspil Roads & Boats. Men her kan alle være med, og du behøver ikke engang være Tolkien-fan eller -nørd. Jeg bliver så glad, når spildesign bare er så velfungerende. Jeg har efterhånden præsenteret en del spillere for spillet, og det går bare rent ind hver gang.

Jo, der kommer flere og flere kort og udvidelser, men spillets fundament er bundsolidt, og man kan sådan set sagtens hygge sig i dagevis med grundspillet.

---

Kommentarer til The Lord of the Rings: The Card Game