2 - 4 spillere
45+ min
14+ år
  • strategispil
  • Science fiction
  • TF22 Mine

    Helle Perrier af Helle Perrier d. 3. July 2014

    Året er 2124. Energiressourcerne er knappe. En af hovedkilderne til energi er det sjældne hvide Ranium. Der er blevet fundet en åre på planeten GH-328. Grupper af rivaliserende minearbejdere bliver sendt til stedet.

    Opsætning af TF22 Mine

    Placér de fire minekort med vejkrydsene på i midten – der skal være én af hver farve. Resten af minekortene blandes og placeres i en ring omkring de fire kort.
    De fire minehold placeres i minen – én rund brik og én mand i samme farve for hver spiller.

    Placér de fire hvide Raniumenheder i hjørnerne af den midterste ring.
    De tre fragtskibe placeres rundt om kortet, som vist i manualen.

    Sådan spiller du TF22 Mine

    Vælg en startspiller. Spilleren til højre for vælger derefter en farve og sådan fortsætter det, indtil man når tilbage til startspilleren. Han må bytte om på to af minekortene, for at kompensere for, at han fik lov til at vælge farve sidst.
    Hver spiller får en bunke kort, der passer til deres spillerfarve.

    På en spillers tur starter vedkommende med at flytte fragtskibene to pladser rundt om brættet i urets retning.

    Dernæst får man fire malmstykker, som man kan bruge til at udføre handlinger. Man skal bruge alle stykkerne – de kan ikke gemmes til senere. Når man er færdig sender man de fire malmstykker videre til den næste spiller.

    På sin tur kan man udføre en række handlinger. Man kan blandt andet rotere kortene i minen, stjæle Ranium fra hinanden, flytte minearbejdere, lave ekstra

    tunneler og ikke mindst laste Ranium på fragtskibene. Der følger små oversigtskort med, så man kan se hvad de enkelte handlinger koster og hvad man kan lave.

    Så gælder det ellers om at udmanøvrere de øvrige spillere og med lidt taktisk snilde og strategisk planlægning få fat i de dyrebare ressourcer først.

    Afslutning på TF22 Mine

    Vinderen er det minehold, der først får lastet tre stykker Ranium om bord på fragtskibene.

    Vurdering af TF22 Mine

    Helle Perrier
    Helle Perrier mener ...

    TF22 er et hyggeligt lille strategisk spil, der er forholdsvist nemt at komme i gang med. Det er helt klart sjovest, hvis man er fire spillere, for så bliver der virkelig kamp om at få lastet fragtskibene og der bliver trangt i tunnelerne. Det har et fint element af konkurrence og en forholdsvis høj grad af kompleksitet i forhold til indhold. Der findes flere spil i TF-serien, hvis man får blod på tanden efter en tur i minen.






    Kommentarer til TF22 Mine