2 - 5 spillere
20+ min
7+ år
  • abstrakte spil
  • familiespil
  • Kortspil
  • Regler på dansk

    Super 5

    Peter Brichs af Peter Brichs d. 3. February 2012

    I Super 5 gælder det om, at spille sine kort i en fælles bunke, og at spille de rigtige kort på det rigtige tidspunkt. Summen i bunken man spiller kort i må ikke nå en værdi der er højere end 21, men samtidig vil alle spillerne af med alle sine kort så hurtigt som muligt.

    Opsætning

    • Hver spiller tager en af de 5 livholdere, og sørger for at alle 5 brikker er løftede.
    • Bland kortene.
    • Giv 10 kort til hver spiller.
    • Læg resten af kortene i en bunke, som alle spillere kan nå

    Sådan starter I spillet

    Den spiller der sidder til venstre for kortgiveren er startspiller.

    Runderne i Super 5

    I sin tur skal hver spiller spille et kort ud på bordet. Der findes grundlæggende to typer kort: Der er de røde tal-kort. Disse kort har en værdi mellem 0 og 7, og ændrer på summen i bunken. Hver gang man lægger et kort til bunken, siger man den nye sum. Eksempelvis er der en sum på 11 og jeg lægger en syver – jeg vil så højt sige: “Atten.”

    Den anden type kort, man kan spille, er de blå jokerkort. Disse kort har forskellige effekter. Det kan enten være at lave værdien om til et bestemt tal (0, 10 eller 21), at trække et eller to nye kort fra den bunke af kort vi satte fra under opsætningen eller at springe sig selv eller en anden spiller over.

    Der er også ét “Giv om” kort i spillet. Hvis man spiller dette, bliver alle folks kort de har tilbage på hånden samlet, blandet, og delt ud så alle får lige mange kort. Hvis dette er det sidste kort en spiller har på hånden, mister alle andre i stedet et liv, og man starter en ny runde.

    Det sidste kort i spillet er det såkaldte “Dræber” kort. Lige som med “Giv om” kortet er det kun et “Dræber” kort i spillet. Når en i gruppen spillet dette kort, skal alle spille et rødt kort med værdien nul – ellers mister de et liv. Summen i bunken bliver nul, og man fortsætter.

    Hvis værdien i bunken når over 21 point mister den spiller, der spillede kortet der lavede summen højere, et liv. Hvis en spiller løber tør for kort, mister alle de andre et liv. I begge tilfælde starter man derefter helt forfra med runden.

    Vinderen

    Spillet slutter når kun en spiller har liv tilbage i sin livsholder. Denne person er vinderen af spillet.

    Vurdering af Super 5

    Peter Brichs
    Peter Brichs mener ...

    Super 5 blev første gang udgivet i 1990 som spillet 5 Alive, hvor man kunne være syv spillere. I denne nye udgave kan man kun spille 5 spillere, og det korter lige ned på spilletiden.

    Super 5 er et hurtigt lille spil, der er hurtigt at sætte op og hurtigt at spille. Der er masser af hygge at finde i de farvestrålende kort. Super 5 er let at lære og de simple regler gør, at folk i alle aldre kan være med.






    Kommentarer til Super 5