2 - 2 spillere
20+ min
12+ år
  • krigsspil
  • Kortspil
  • Science fiction
  • Star Realms

    af Rasmus Ragnvald d. 5. November 2015

    Star Realms er et rumskibs kampspil for to spillere, hvor det går ud på at få bygget den bedste flåde og udrydde sin modstander. I Star Realms starter begge spillere med to ens bunker af kort og skal nu købe nye rumskibe og rumstation fra et fælles marked. Køb rigtigt og vind magten i galaksen.

    Der er fire fraktioner i spillet, som hver har sine styrker og synergier. De fire fraktioner er Blob, Trads, Star Empire og Machine Cult. Hvis du får købt rigtigt, kan deres synergier sikre dig sejren.

    Opsætning af spillet

    Hver spiller tager et ‘start deck’ bestående af 10 kort samt 50 liv.

    Spillets forløb

    Den spiller som starter, trækker tre kort fra sin bunke af kort. Den anden spiller trækker fem kort.

    Hver spillers tur består af tre faser:

    • Hovedfasen
    • Oprydningsfase
    • Træk nye kort

    Hovedfasen

    I hovedfasen kan du gøre følgende handlinger i valgfri rækkefølge:

    • Spil kort fra din hånd
    • Brug kort egenskaber
    • Køb nye skibe og baser
    • Angrib din modstander

    Når du spiller et rumskib eller en base fra hånden, aktiverer du kortets primære egenskab med det samme. Det kan være skade til modstanderen, liv til dig selv eller penge til at købe nye skibe og baser for.

    Når du køber nye kort komme disse i din ‘discardbunke’.

    Ud over den primære egenskab kan der være ekstra egenskaber ved kortet, som aktiveres ved at spille kort fra samme fraktion eller smide kortet væk.

    Der er to typer kort – skibe og baser. Skibe discardes efter hver tur. Kun baser får lov at overleve. Baser kan virke som skjold. De baser, der er mærket som ‘outpost’, skal ødelægges, før du selv tager skade. Når en base tager skade, så den ødelægges, lægges den i din discardbunke.

    Oprydningfase

    Når du har spillet alle dine kort og ikke vil mere, smider du alle skibe, du har spillet og ikke spillede kort fra hånden i discardbunken. Det eneste, der overlever, er de baser, du har spillet.

    Træk nye kort

    Træk op til fem kort. Er der ikke nok kort i dit deck blandes discardbunken.

    Spillets afslutning

    Den spiller, der får sin modstanderen ned på 0 liv, vinder spillet og kan herske over galaksen. Lige indtil en ny udfordre kommer og tager kampen op.

    Mulighed for mere end to spillere

    Spillet giver mulighed for at spille med end to spillere. Det er regler for tre, fire og seks spillere. Nogle af disse kræver dog to spil, eller at man køber nogle af de mange udvidelser, der er udgivet.

    Vurdering af Star Realms

    Rasmus Ragnvald mener ...

    Star Realms er et hurtigt deckbuilding spil og hvert spil handler om at få det bedste ud af markedet. Da der i hver tur kun er et begrænset antal kort til salg, er det op til den enkelte at træffe de rigtige valg og få opbygge det deck, som har de bedste synergier. Der er stor genspilsværdi i spillet da to spil sjældent er enes. Der skal hele tiden træffes vigtige beslutninger, og man står tit svære dilemmaer.

    Jeg kan rigtig godt lide spillet. At det kun tager 20 minutter at spille, gør det til er godt fyldspil mellem to andre spil, eller man kan tage 2-3 hurtige spil.






    Kommentarer til Star Realms