Spyfall
af Stephan Viftrup d. 31. December 2015
Spyfall er et let tilgængeligt og intenst “hvem er spionen?”-spil, der spilles på blot 10 minutter.
Hvad kan spillet?
Skyfalls (nå, nej undskyld Spyfalls) spiontema er let at relatere til, og kombineret med de nemme regler og mange (nervøse) grin spillet byder på, er det ikke svært at forstå, at spillet vandt Guldbrikken prisen i 2015 for årets selskabsspil.
I hvert spil får spillerne tildelt et kort fra samme sted i verden. Stederne varierer fra krydstogter, indkøbsbutikker til militæret. Det vil sige på nær een spiller, der tilfældigt har fået spionkortet i stedet. Målet for spillerne er at gætte hvem af dem, der er spionen ved at skiftes til at stille hinanden et spørgsmål.
Dette simple setup gør, at spionen desperat forsøger at gætte navnet på stedet før de andre gætter hvem spionen er. Scenen er altså sat for to samtidige kapløb. Den letteste måde for spillerne at finde spionen er ved at give meget fyldestgørende svar på spørgsmål, som spionen ikke ville kunne svare på. Desværre vil dette også hjælpe spionen med at gætte stedet.
Resultatet er, at alle spørgsmål, både (ubehjælpeligt) fra spionen og (af frygt) fra spillerne svares meget vagt, og gør alle mistænkelige.
Kulminationen sker ved at spionen pludselig bekender kulør og forsøger at gætte stedet eller at alle er enige om hvem de beskylder for at være en spion.
Vurdering af Spyfall
Spillet er fyldt til bristepunktet med latter, mistænkeliggørelse af de mindste (eller manglende) bevægelser og pauser. Det er en intens oplevelse at være spion og blive bedt om at fortælle “stedets motto” uden at ane hvor man er og bordet fyldes altid med snak bagefter, hvor de mange spørgsmål og svar bedømmes og grines af. Jeg kan derfor personligt ikke anbefale spillet nok, så længe alle spillere er ok med at skulle være spion.