2 - 4 spillere
15+ min
4+ år
  • børnespil
  • Regler på dansk

    Spøgelsestrappen

    Rasmus Skat Andersen af Rasmus Skat Andersen d. 2. October 2014

    Forvirringen er totalt i Spøgelsestrappen. Et par eventyrlystne børn har vovet sig op ad den gamle snoede trappe for at se, hvem der kommer først op for at skræmme det gamle spøgelse, der bor på trappen. Men spøgelset kan et par kneb, så børnene et efter et selv forvandles til spøgelser og skifter plads, så man snart ikke ved, hvem der er hvem.

    Setup

    • Placer spillepladen midt på bordet.
    • Hver spiller vælger en farve og tager en figur og en rund træskive i den valgte farve.
    • Spillerne placerer deres figur på det nederste trin på trappen på spillepladen.
    • Stil spøgelserne ved siden af spillepladen. Er I kun to eller tre spillere, skal de figurer, som I ikke bruger, forvandles til spøgelser og placeres på startfeltet. De kommer i spil, når I begynder at lade spøgelserne bytte plads.

    Sådan spiller I

    Yngste spiller begynder.

    I din tur slår du med terningen.
    Hvis terningen viser øjne, skal du flytte din brik (eller den brik, som du tror er din) et tilsvarende antal felter op af trappen.
    Hvis

    terningen viser et spøgelse, skal du tage et spøgelse og placere oven på en af spillebrikkerne på brættet. Hvis alle spillernes brikker allerede er forvandlet til spøgelser, skal du lade to spøgelser bytte plads.
    Bemærk, at man ikke må kigge på spøgelserne for at se, hvor ens brik er.

    Hvem vinder

    Når et spøgelses når toppen af trappen, fjernes spøgelset, mens alle råber bøh., Ejeren af brikken under spøgelset vinder. I tre- og fire-spiller spil: Hvis ingen ejer brikken, fortsætter spillet.

    Variant for ældre børn

    Når et spiller slår et spøgelse, efter at alle er forvandlet til spøgelser, kan man i stedet for at bytte rundt mellem to spøgelser bytte rundt på to spilleres træskiver, så spillerne får nye farver.

    Vurdering af Spøgelsestrappen

    Rasmus Skat Andersen
    Rasmus Skat Andersen mener ...

    Spøgelsestrappen er et hurtigt børnespil, hvor børnene skal lære at koncentrere sig om at huske, hvor deres brik står. Reglerne er simple, og spillet retter sig mod de allermindste, mens større børn hurtig vil komme til at kede sig, hvis der skal spilles mere end et spil.






    Kommentarer til Spøgelsestrappen