Spartacus – A Game of Blood and Treachery
af Helle Perrier d. 9. December 2012
På med sandalerne og frem med sværdet. Gør din slægt ære. Fyld dit hus med slaver, lad dine gladiatorer kæmpe for blodig hæder i arenaen og gør samtidig alt for at spænde ben for dine konkurrenter – sådan bliver du den mægtigste dominus i Rom.
Brætspillet er bygget over serien af samme navn. Har man set den, ved man, at den har rigeligt med intriger, bare bryster og blod. Der er knapt så mange nøgne kvinder i brætspillet, men blod, bedrag og syngende sværd mangler der bestemt ikke.
Selv om sværhedsgraden ikke helt hører til i den tungeste ende af skalaen, så er der så mange forskellige elementer i spillet, at man på det avancerede niveau skal regne med en spilletid på tre timer og derover.
Opsætning af Spartacus
Først vælger man hvor langt et spil man vil spille. Man kan starte med en indflydelse (influence) på syv, fire eller en. Starter man med syv får man et forholdsvist hurtigt spil, og det kan anbefales til den første gang. Ellers starter man normalt med fire indflydelse, og holder man af et virkeligt langt spil, hvor der venter en lang, sej og blodig kamp forude, så starter man med blot en indflydelse.
- Der rulles med en terning, og den der slår højest, får lov til at vælge hus og gladiatorfigur først. Derefter går turen med uret rundt, indtil alle har valgt. Der er fire forskellige huse at vælge imellem, og hvert har sine styrker og svagheder.
Startspilleren tager desuden den brik der står Host på. - Hver spiller får nu det antal mønter, vagter, startslaver og startgladiatorer, der står angivet på deres spilleplade. Slaver placeres til venstre for pladen, gladiatorer til højre, og vagter nederst.
- De resterende startslaver og startgladiatorer blandes med de øvrige markedskort.
- Den store spilleplade med arenaen placeres i midten. Intrige- og markedskortene blandes i hver sin bunke og placeres ved siden af.
Så er du klar til at spille Spartacus: A Game of Blood and Treachery
Sådan spiller du Spartacus
Indflydelse er lige med magt, og i Spartacus er vinderen den, som først får 12 i indlfydelse, som er indikeret øverst på spillerens egen spilleplade. Hvor højt man ligger bestemmer også hvor mange kort, man kan have på hånden.
Selve spillet er delt ind i en række faser.
Upkeep
Denne fase springes over I første runde. Men ellers gør man følgende:
Vend alle brugte kort med billedsiden opad, undtagen de slaver eller gladiatorer, der er blevet såret.
Helbred eventuelle skader. Rul med en terning for hver skade. Ruller man fire, fem eller seks, bliver skaden helbredt. På to og tre lykkes det ikke at helbrede skaden, og man må vente til næste omgang med at forsøge igen. Ruller man en etter, dør slaven eller gladiatoren, og ryger i bunken med brugte kort.
Dernæst skal regnskabet afstemmes. Man får et guld for hver klar (rask) slave man har, og hver klar gladiator koster et guld. Har man flere gladiatorer end slaver, skal man betale de manglende guldstykker til banken. Hvis man enten ikke kan eller ikke vil, frigives den eller de gladiatorer man ikke betaler for, og ryger i bunken med brugte kort.
Intrigefase
I denne fase er der mulighed for at hjælpe en selv, eller gøre livet surt for modstanderne. Først trækker alle tre kort fra intrige-bunken. Man må gerne starte med flere kort på hånden end man har influence til, men når man er færdig med sin tur må man ikke have flere kort på hånden end ens status berettiger til.
Den spiller som har Host-brikken starter.
Man skal naturligvis ikke bare sidde og tage imod slagene, for der er rig mulighed for at beskytte sig selv. Enhver dominus med respekt for sig selv har naturligvis nogle vagter, der kan smide ballademagere på porten. Har du en vagt, kan du kun spille den, såfremt du selv er målet for intrigen. Rul med en terning, ved fire, fem eller seks lykkes det dig at sabotere din modspillers forsøg på at sabotere dig. Ruller du et, to eller tre, ja, så har din vagt fejlet. Heldigvis kan man forsøge med så mange vagter, som man har til rådighed. Hvad enten vagten klarer jobbet eller ej, ryger kortet i bunken med brugte kort.
En anden type intrige-kort er reaktion-kortene. Disse behøver man ikke kun spille i intrige-fasen, nogle af dem kan spilles når som helst eller som modsvar på et ondsindet intrige-kort. Det står på kortene hvornår de kan spilles.
Markedsfasen
Dernæst er det tid til handel.
Først er der fri handel. Her kan spillere købe, sælge og bytte med hinanden. Det kan være slaver, gladiatorer eller et godt våben, der skifter hænder. 
Det eneste der ikke kan handles med er intrige-kort. Når alle har handlet det, de ville, samler hver enkelt spiller sine guldmønter op, og gemmer dem i hånden.
Så er det tid til auktionen. Alt efter hvor mange spillere 
man er, tager man to, tre eller fire kort. Et for et bliver de vendt, og der bliver budt. Man vælger i hemmelighed hvor meget man vil byde for den enkelte ting, samler mønterne i hånden og holder den ind over spillepladen med hånden lukket. Samtidig afslører man hvor meget man har budt, og kortet går til den der har budt højest. Er der to eller tre der byder lige meget, går de videre til en ny budrunde.
Sidst bydes der på Host-brikken. Det foregår efter samme princip. Vinderen får brikken og skal nu være vært for gladiatorkampene.
Arenafasen
Denne del er spillets længste fase, den består af en lang række punkter:
- Værten æres. Den der afholder kampene får en inflydelse som belønning.
- Invitationer. Dernæst er det værtens pligt at finde to, der vil kæmpe i arenaen. Værten inviterer spillerne en for en, og må gerne invitere sig selv. Kan værten kun overtale en til at kæmpe, skal værten selv stille op. Man må gerne sige nej til en invitation, men det koster en influence. Lykkes det ikke at fylde arenaen, bliver kampene ikke afholdt.
- Gladiatorerne vælges. De to deltagere vælger den gladiator der skal kæmpe i arenaen (har man ikke en gladiator, der er klar, kan man altid sende en slave i stedet for – de er dog ikke ret gode til at slås). Har gladiatorerne fået favor tokens (mere om det under punktet belønning) modtager ejeren to guld per token. Er gladiatoren en champion, får man seks guld. I den tidligere markedsfase er det af og til også muligt, at købe våben til sine kæmpere. Hver gladiator kan bære et våben i kamp.
- Væddemål. Naturligvis
kan man også spille på kampene. Alle kan sætte penge på kampens udfald. Man kan både spille på hvem der vinder, om en af gladiatorerne bliver skadede og om de får hugget hovedet af. - Kamp! Hver
gladiator har tre egenskaber. Angreb (rød), forsvar (sort) og hastighed (blå). Man får det antal terninger i den givne farve, der står på gladiatorkortet.
Kamp foregår ved at man bevæger sig rundt i arenaen og forsøger at ramme hinanden. Man kan angribe, når man er på et felt ved siden af modstanderen. Man bestemmer selv om man vil angribe eller flytte først – det er altså muligt, at hakke løs på modstanderen og så flytte sig selv i sikkerhed. Det afhænger naturligvis af hvor man terninger man har.
De blå terninger bestemmer gladiatorens hastighed og initiativ. I starten af hver runde rulles de blå terninger, og den gladiator der sammenlagt har slået højst starter. Det antal terninger man har, bestemmer hvor mange felter man kan flytte. Det vil i praksis sige, at har man mange blå terninger, har man en stor fordel i kamp, da man kan holde sig uden for sin modstanders rækkevidde, mens man i modsat fald ofte bliver hugget i stumper og stykker.
Kommer man på tæt hold skal der angribes. Angriber ruller med de røde terninger og forsvarer ruller med de sorte. Så lægges terningerne i nummerorden fra højest til lavest og de to rækker sammenlignes. De røde terninger der er højere end de sorte giver modstanderen skade. Forsvareren blokerer succesfuldt angrebene, hvis tallene på de sorte terninger er højere eller lige med de rødes. Har angriberen flere røde terninger end der er sorte, tæller de slag automatisk som en skade.
Lykkes det angriberen at skade sin modstander, fjerner forsvareren det antal terninger, som han har fået i skade. Man vælger selv, dog kan man ikke reducere terninger i én farve til nul, hvis de øvrige farver har flere terninger.
- Vinderen findes. Kampen slutter, når en af gladiatorerne har fået reduceret antallet af en farve terninger til nul. Hvis to farver går i nul, bliver gladiatoren skadet og skal have en skadesbrik. Hvis alle terninger går i nul, bliver taberen halshugget, og gladiatorkoret ryger i bunken med brugte kort.
- Belønning. Vinderen får en influence og et favor token til den sejrrige gladiator. Får en gladiator tre favor tokens, bliver vedkommende til champion. Når en spiller får en champion giver det en influence. Mister man derimod en champion, koster det en influence.
- Skæbnetid. Til sidst
skal taberens skæbne bestemmes. Det er værten, der med en tommelfinger op eller ned bestemmer. Tommelfinger op, og gladiatoren kan tage hjem til sit hus.
Tommelfingeren ned – og gladiatoren må lade livet.
Har gladiatoren nogle favor tokens, koster det værten en influence for hver, at vende tommelfingeren nedad. En champion kan man ikke tage livet af.
Dør en gladiator, kan ejermanden få lov til at løbe ind i arenaen og tage våben og udstyr med hjem igen.
Derefter er det tilbage til upkeep, og så starter det hele forfra.
Afslutning af Spartacus
Når støvet har lagt sig arenaen efter de blodige kampe står der efterhånden et hus tilbage, hvis dominus velfortjent kan kalde sig den mægtigste i Rom. Der skal vindes mange kampe, laves mange intriger og man har brug for både venner og fjender for at være den første der når 12 i influence og dermed vinder af Spartacus. Dog kan man ikke vide sig sikker. For man skal have 12 influence når en fase slutter, så selv om man når at komme så højt op, vil de andre spillere med garanti gøre deres bedste for at hive en ned igen.
Hvis en fase slutter med at to spillere står lige med tolv influence, så afgøres det i arenaen.
Er det tre der står lige, tælles guld og værdier sammen. De to laveste slås i arenaen og vinderen slås mod den, der havde mest guld.
Står alle fire spillere lige tælles guld og værdier igen. De to laveste slås mod hinanden og de to høejeste gør det samme. Vinderne af de to kampe mødes så i arenaen. Er der på noget tidspunkt lighed mellem
Sådan bliver man ved indtil en står tilbage med 12 influence og kan kalde sig selv for vinder af spillet.
Det bør du huske når du spiller Spartacus
Det er til enhver tid tilladt at lyve, bestikke og afpresse hinanden. Måske værten lader din gladiator leve, hvis du stikker ham nogle guldstykker? Måske værten tager livet af din fjende for endnu flere guldstykker? Man kan overtale de andre til at lægge deres influence til din, og påstå at det går til at spille et intriguekort, der vil skade en spiller, men at det så i virkeligheden er et kort, der giver en selv influence eller penge.
Spartacus er grundlæggende et beskidt spil, men for at citere regelbogen – ”don’t be an ass about it.” Alle skal helst have det sjovt, og selv om Spartacus giver en mulighed for at være en rigtig led djævel, så kan man også komme langt med lidt ærlighed og ære. Under alle omstændigheder, bør man ikke spille Spartacus, hvis man er sart eller en dårlig taber.
Selv om det ikke er en del af reglerne, kan det anbefales at man laver nogle husregler i forhold til kampene. Det er i mange situationer teknisk muligt for to gladiatorer at danse rundt om hinanden i evigheder uden at komme i kamp, hvis ingen tør lave det første angreb. Her kan man eksempelvis aftale, at værten må bestemme om der skal uddeles en eller anden straf – det kunne være guldmønter eller halshugning til den feje gladiator.
Vurdering af Spartacus – A Game of Blood and Treachery
Der havde for så vidt ikke været nogen grund til at basere spillet på tv-serien, for temaet er stærkt nok i sig selv. Det er alligevel lykkedes at indarbejde såvel karakterer som elementer fra serien, og få det hele til at gå op i en højere enhed på fornemste vis, hvor stemningen fra tv-serien er helt tydelig. Det er en meget fin udgivelse på alle punkter, lige fra de fine gladiatorfigurer til de forskellige mekanikker. Det kan sagtens spilles uden at man kender til serien, men fans af serien vil helt klart more sig over hvor mange detaljer, der er kommet med.
Spartacus kan virke meget komplekst i starten, men kommer man lige alle faserne igennem et par gange begynder det at glide fint. Det er et meget varieret spil, og især arenadelen er sjov, selv om det naturligvis er yderst frustrerende at få halshugget sin bedste gladiator. Terningerne tilføjer et tilfældigt element, der nogle gange kan hive sejren hjem til den svageste kæmper, og det sørger for at alle i det mindste har en chance. Hvis man vil vinde spillet kræver det både is i maven og vilje til at stikke sine venner godt og grundigt i ryggen. Spartacus kan anbefales alle der har hang til spil med både et stærkt tema og varieret gameplay
Det er dog ikke bare et spil man lige snupper ned fra hylden. Der skal sættes en del tid af til det, og det egner sig perfekt til en temaaften måske endda med toga, slaver og vin ad libitum.
Papskubber.dk
