Scythe
af Helle Perrier d. 5. January 2017
Lige omkring 1,8 millioner dollar røg der i kassen, da Scythe ramte Kickstarter. Spillet var da også uden tvivl et af de mest hypede spil i 2016. Men hvad er det lige sådan et spil med et landbrugsredskab som titel kan, der fik folk til at tømme sparegrisen?
1920’erne – sådan da
I Scythe tager vi tilbage til en alternativ udgave af årtiet. Røgen har netop lagt sig efter den sidste store krig. I Østeuropa går fattige bønder i marken for at overleve, mens enorme mechs patruljerer. Du er én af i alt fem fraktioner, der kæmper for at føre netop dit folk mod ære og berømmelse. Den anseelige spilleplade i Scythe forestiller med andre ord Østereuropa, og det handler i bund og grund om at vinde berømmelse og popularitet.
Ud over brættet er der forskellige miniaturer – én for hver fraktion, kampmaskinerne, penge og så tokens for arbejdere og ressourcer. Nogle af delenes kvalitet afhænger af, hvilken udgave man har købt.
Men hvad går det så ud på?
Scythe er et elegant mix af forskellige genrer. Grundlæggende er det et strategispil, hvor det handler om områdekontrol og ressourcer. Selve krigs- og konfliktdelen fylder ikke så meget (afhængig af, hvem du spiller med naturligvis), og man kan heller ikke blive elimineret som spiller, man kan højst blive slået en lille smule tilbage til start.
Hver spiller har deres egen spilleplade, der afviger lidt fra modspillernes. De tildeles tilfældigt, og i samspil med de enkelte ledere, der har forskellige evner, får man et spil, der aldrig er helt ens fra gang til gang. Det er på hver spillers personlige spilleplade, at spillet foregår. Her kan man tage en lang række handlinger, der så afspejles ude på den store spilleplade. Man kan alle de gængse ting, som flytte enheder, producere ressourcer eller bygge bygninger eller mechs. Det, der gør Scythe til en anderledes oplevelse, er, at din personlige spileplade udvikler sig i takt med de ting, du vælger at fokusere på. Du udvider så at sige din plade og sørger for, at du fremover vil kunne få større gevinster ud af dine handlinger, eller at ting bliver billigere. Og så er der naturligvis de flotte mechs, der hærger brættet, og svinger pisken over de stakkels arbejdere, mens de holder fjenden i skak. Hver mech du bygger, låser nemlig også op for forskellige egenskaber, og det kan godt betale sig at holde øje med, hvad dine modstandere vælger.
Der er meget få elementer af tilfældighed i Scythe, og derfor bliver det et meget strategisk spil. Man forsøger hele tiden at få mest muligt ud af ens tur, samtidig med at man skal forudsige, hvad ens modstandere pønser på. Mobiliteten på brættet er i starten meget begrænset, da det kræver specielle egenskaber at kunne forcere de forskellige typer af terræn. Derfor er der så at sige et par runders fred. Der behøver faktisk slet ikke være krig i Scythe, men det er der ofte. Kampsystemet er der da heller ikke gjort forfærdeligt meget ud af, men det er faktisk ganske effektivt alligevel i sin enkelthed. Hvis du vil vinde for enhver pris, så kan det komme til at koste dyrt.
Tilfældigheden kommer først lidt på banen, når man udforsker kortet. Er man den første til at komme til et af de specielle steder, der endnu ikke er blevet opdaget, trækker man et kort, der giver en eller anden form for belønning.
Afslutning på Scythe
Øverst på brættet er der et såkaldt triumfspor – her placerer spillerne stjerner på de forskellige felter, når de klarer en af de i alt ni forskellige udfordringer – det kunne eksempelvis være at bygge alle mechs, at vinde en kamp, have maksimum i magt eller popularitet. Når en spiller placerer sin sjette stjerne, slutter spillet. Vinderen er ganske enkelt den, der har flest penge.
Men – det er ikke nødvendigvis den, der placerer sin sjette stjerne først, der vinder. Spillet slutter blot, og så handler det om at tælle sammen. Du får penge til sidst i forhold til antal territorier, du kontrollerer, hvor mange ressourcer du har, og for hver stjerne du har placeret på triumfsporet. Man kan også få lidt bonusmønter for nogle territorier. Men det, der virkelig tæller, er, hvor populær du er, når spillet slutter. Jo mere populær du er, jo flere point får du for alle dine bedrifter.
Vurdering af Scythe
Scythe er slet og ret et rigtig godt spil. Komponenterne er i fremragende kvalitet. Noget af det, der fik Scythe til at lave en succesfuld Kickstarter, skal naturligvis også findes i, hvem det var der står bag spillet. Hele konceptet og den visuelle stil er fundet hos kunstneren Jakub Rozalski, hvis 1920’er-univers netop er disse pittoreske billeder af landarbejdere, der for så vidt kunne se meget normale og tidstypiske ud, hvis det ikke var for de kolossale krigsmaskiner, der patruljerer i baggrunden eller ligger forvredne i mudderet.
Spildesigneren er Jamey Stegmaier, der stod bag det populære Euphoria: Build a better Dystopia. Han har formået at føre en helt igennem god Kickstarter kampagne, hvor jeg i hvert fald har oplevet et højt informationsniveau og løfter, der i vidt omfang blev overholdt.
Scythe kan virke overvældende, når man først møder det, men takket være en eminent regelbog og gode videoer på nettet kan man hurtigt komme i gang med at spille det nogenlunde flydende.
Spillet er bare et af de bedste strategispil, der kom på markedet sidste år, og det er klart anbefalelsesværdigt til dem, der holder af den slags. Det er både varieret og komplekst nok til at det burde fange selv den inkarnerede spiller, og tilmed overskueligt nok til at de fleste ville kunne spille med med stor fornøjelse.
Det skal også lige nævnes, at der med spillet findes den mulighed, at man kan spille det solo. Jeg har endnu ikke prøvet denne variant, men det skulle efter sigende være yderst vellykket, hvis du ikke lige kan finde fire venner, der gider lege med arbejdere og krigsmaskiner.
Papskubber.dk
