Saint Petersburg
af Rasmus Skat Andersen d. 25. September 2010
Vi skriver 1703. Zar Peter den Store har besluttet sig for at grundlægge en by i en sump i den tidligere svenske provins Ingermanland. Byen – Sankt Petersborg – skal være Ruslands vindue til Europa. Og du skal hjælpe med at opføre den.
Der skal skaffes arbejdskraft, opføres bygninger og hyres aristokrater i kamp med de andre spillere. Arbejderne giver penge, bygninger giver point, og aristokraterne giver både penge og point.
Den spiller, der har været bedst til at styre sin økonomi, vinder spillet.
Setup
- Bland hver af de fire kortbunker (worker, building, aristocrat og trading) og placer dem på brættet.
- Hver spiller modtager 25 rubler.
- Hver spiller tager to brikker i den farve, han har valgt. En brik placeres på nul på pointtælleren på brættet, den anden ud for spilleren.
- De fire starting player-kort blandes og deles ud. Med fire spillere får hver et kort. Men tre spillere får den yngste to kort, de to andre spillere får et. Med to spillere får hver to kort.
- Endelig tager man kort fra worker-bunken og placerer dem på den øverste række på brættet. Antallet af kort afhænger af antallet af spillere (fire spillere: otte kort, tre spillere: seks kort, to spillere: fire kort).
Spillet
Spillet foregår over syv til ti runder. Hver runde består af fire faser, der altid foregår i følgende rækkefølge:
- The worker-fase.
- The building-fase.
- The aristocrat-fase.
- The trading card-fase.
De første tre faser består så igen af følgende tre elementer:
- The actions.
- The scoring.
- The new cards.
Trading card-fasen består kun af punkt et (actions) og punkt tre (new cards).
Actions
Starting-player-kortene afgør, hvem der begynder i hver af de fire faser.
Når en spiller har turen, må han foretage én af følgende fire handlinger:
- Købe et kort.
- Tage et kort op på hånden.
- Spille et kort fra hånden.
- Springe over.
Købe et kort
Spillerne må købe kort fra begge rækker på brættet. Kortet placeres foran spilleren.
Tage et kort op på hånden
Spilleren må tage kort fra begge rækker på brættet. Spilleren må højest have tre kort på hånden.
Spille et kort fra hånden
Spilleren betaler prisen for kortet og lægger det foran sig.
Springe over
Spilleren melder pas og gør ingenting.
Turen fortsætter rundt i urets retning, indtil samtlige spillere i samme runde har meldt pas, hvorpå man går videre til scoringsdelen.
Det er muligt at reducere prisen på de kort, man køber.
- Hvis en spiller allerede har købt et identisk kort, så reduceres prisen med en rubel for hvert kort af samme slags, han har.
- Kort i den nederste række på brættet koster en rubel mindre.
- Hvis spilleren har bestemte kort, kan prisen på for eksempel bygninger eller aristokrater reduceres.
Alle prisreduktionerne er kumulative, men prisen for et kort kan aldrig blive mindre end én rubel.
Scoring
I worker-fasen giver arbejderne (worker) penge, i building-fasen giver bygningerne (buildings) point, og i aristocrat-fasen giver adelen (aristocrats) point og/eller penge. Det fremgår af hvert enkelt kort, hvor meget de giver.
New cards
Ved enden af hver fase (worker, building, aristocrat) tages kort fra den næste fase, man skal i gang med (worker = building-stakken, etc.). Kortene lægges i øverste række på brættet. Man bliver ved med at placere nyt kort, indtil der er otte kort i de to rækker.
Specielle regler for trading cards
Som nævnt er reglerne for trading cards lidt anderledes. Trading cards består af både worker, building og aristocrat-kort. Når man køber dem, så skal man fjerne et kort, man allerede havde købt, i samme farve Bemærk at for worker-kortene er det helt bestemte kort, man skal fjerne, for at kunne købe bestemte trading cards.
Prisen på the trading cards afhænger af prisen på det kort, man fjernede. Er the trading-card dyrest, betaler man differencen. Er det andet kort dyrest, skal man betale en rubel.
Ved enden af trading card-fasen placeres alle kort på den nederste række på brættet i discard-bunken. Derpå rykkes alle kort i den øverste række ned i nederste række, og der tages nye kort, så der i alt er otte kort i de to rækker.
Derpå bytter spillerne starting-player-kort. Måden, der byttes på, afhænger af antallet af spillere.
Afslutning
Når det sidste kort fra en bunke tages, fortsættes gennem alle faser i denne runde. Når den er slut, foretages en afsluttende scoring, hvor man får point for aristokrater og penge.
- Det gælder om at havde så mange forskellige aristokrater som muligt. På spilbrættet er der en tabel, der viser, hvor mange point man får for X aristokrater.
- For hver 10 rubler, en spiller har, får han et point.
- Endelig får man fem minuspoint for hvert kort, man sidder med på hånden.
Vurdering af Saint Petersburg
Spillet udkom for første gang i 2004 og vandt helt fortjent prisen Deutscher Spiele Preis samme år. Reglerne er hurtigt lært, men rummer alligevel meget variation. Det er et af de få spil, der også er rigtig velfungerende med kun to spillere.
Saint Petersburg findes på adskillige sprog. Denne udgave er den engelske fra Rio Grande Games.