Robinson Crusoe
af Emil Nygaard d. 25. February 2016
I Robinson Crusoe påtager spillerne sig rollen som skibbrudne på en øde ø.
Overlevelse er øverst på dagsordenen, og for at opnå dette skal spillerne bruge en hytte, tag, palisade, mad, træ, våben, en seng, tøj, ild, og mere. Problemet er, at hver spiller kun kan tage to handlinger per tur, så det er altid en udfordring at nå det der skal nås. En storm er spottet i det fjerne, så hvem skal sulte i nat, så vi kan få lavet et stormværn? Velkommen til Robinson Crusoe.
Setup
Valg af scenarie
Spillerne vælger et scenarie, de vil spille. Spillet kommer med seks af slagsen, men en af styrkerne ved spillet er, at det er let tilgængeligt at printe andres scenarier eller skabe nogle selv. Hvert scenarie giver spillet et nyt lag lak, og det er imponerende, hvor forskelligt de føles. Startscenariet hedder Castaways, og i dette skal spillerne arbejde sammen om at overleve samt bygge et enormt bål til at signalere efter hjælp.
Opsætning af brættet
Alt efter hvilket scenarie spillerne har valgt er der nogle forskellige tilføjelser til reglerne, men alle scenarierne følger nogle grundregler. Spillerne blander kortene i deres respektive bunker (vilde dyr, udforskning, indsamling, byggeri, mysterier, opfindelser, ø-brikker og startting). Bunkerne placeres på og omkring brættet. Spillerne vælger derefter en klasse de vil være (udforsker, kok, tømrer eller soldat) og tager deres to handlingsbrikker.
Der er ni opfindelser, som går igen i hvert spil, og de placeres på brættet. Derudover trækker spillerne fem tilfældige opfindelser (ud af ca. 25) som også placeres på brættet. Blandt ø-brikkerne findes stranden og spillernes lejrplads placeres på denne. Til sidst trækkes to startobjekter og eventuelle scenariespecifikke ting, og så er spillerne klar til at gå i gang.
Runderne i Robinson Crusoe
Hver runde i spillet har seks faser. I Castaways scenariet er der 12 runder, og målet er at have bygget samt antændt et bål på en af de sidste runder. Nås dette ikke eller dør en af spillerne på vejen er spillet tabt for alle spillere. Så snart bålet er bygget og ild opfundet slutter spillet, såfremt man er på en af de sidste tre runder.
1. Fase – Events
I Eventyrfasen trækker spillerne et kort fra Event-decket. Disse har en umiddelbar effekt som udføres samt en sekundær effekt, der træder i kraft to runder senere, hvis spillerne ikke gør noget ved det. Disse events er for det meste negative og kan blandt andet være en tiger, der lurer i junglen, depression i lejren eller tyvagtige aber. Eventen lægges i bunden af brættet, og efter to runder fjernes den igen. Hvis spillerne ikke har reageret på den i handlingsfasen aktiverer en sekundær effekt som enten er lige så slem eller værre.
2. Fase – Moral
I løbet af spillet kan spillerne hæve eller sænke moralen i gruppen. Den første spiller i turen (dette skifter med uret hver tur) indsamler eller afleverer moral-markører alt efter, hvad moralen viser. Disse markører kan bruges i løbet af spille på spillernes specielle evner. Hver karakter kan fire unikke handlinger. Kokken kan lave mad ud af ingenting, soldaten kan finde dyr i vildnisset og tømreren kan bygge for mindre træ. Det er vigtigt at have høj moral igennem spillet, da man ellers mister disse markører i stedet for at få ekstra.
3. Fase – Ressourcer
Alt efter hvor man har slået lejr på øen (man starter på stranden) indikerer den brik, man bor på, hvilke ressourcer man får denne tur. Spillerne samler en ressource af hver slags, der er på det område, de bor på samt eventuelle ekstra. I Castaways scenariet kan man bygge en økse, der giver adgang til en ekstra træ per runde f.eks.
4. Fase – Handlinger
Størstedelen af spillet finder sted i denne fase. Hver spiller tager sine to handlinger, og så er det i gang med at lægge en slagplan. Alle spilleres handlinger finder sted samtidig, og eftersom at alle enten taber eller vinder, handler det om at snakke sammen. Af mulige handlinger findes f.eks. udforske, bygge, jage, slappe af, rydde op i lejren og samle ressourcer. Hvis spillerne ønsker at udforske øen, kan de lægge to brikker på for en garanteret succes ved slutningen af fasen. Tricket er, at der ikke kan udføres nok handlinger, hvis man bruger to brikker konstant, og man må tage nogle chancer. Ved at placere en enkelt brik på en handling kan man udføre den med lidt held. Når handlingen aktiveres, kaster man de tre terninger, der passer dertil og aflæser udfaldet. Lykkedes det overhovedet? Kommer man til skade? Og skete der noget uventet i løbet af ekspeditionen?
Eventyrkortene aktiveres
Et af spillets sjoveste stykke design er eventyrkortene, der aktiveres ved ovennævnte terninger. Spilleren trækker et kort fra den respektive bunke (udforske, samle eller bygge) og læser den øverste halvdel højt. Det kan være, at spilleren har skåret sig på en busk eller gemt sig for en tiger. Der sker som regel noget og så blandes kortet ind i Event-bunken. Det betyder, at kortet vil komme igen senere og hjemsøge spillerne. Havde I glemt den lille rift, ‘Tobias’ fik tilegnet sig tidligere? Den er nu inficeret, og medmindre i har fundet en kur, mister han en handlingsbrik. Besøgte I den gamle hytte på bjerget? Det viste sig, at den var hjemsøgt, og du plages nu af mareridt.
Handlingsfasen er hård, ubarmhjertig og dødsensfarlig, men det er også her, at spillerne triumferende kan smile til hinanden over de små sejre. Endelig fik vi bygget et telt. Vi fik samlet nok mad til natten. De små sejre føles individuelt som større erobringer på grund af spillets benhårde kernemekanikker og regler.
5. Fase – Vejr
Vejret skifter i løbet af spillet og for at se. hvordan det er i netop denne tur slås en til tre terninger. En for regn, en for sne og en for vilde dyr. Dette er bestemt af scenariet. Har du ikke tag over hovedet, tager du skade af regnen. Sneen kan der ikke gøres noget ved for det meste, og de vilde dyr bliver ofte aggressive, når sneen begynder at falde. Overlever du vejrets strabadser, er det videre til sidste fase.
6. Fase – Nat
Om natten spiser alle spillerne. Hver spiller spiser en enkelt mad markør, og dem der ikke spiser mister liv. Desuden mister alle liv, hvis der soves under den iskolde, åbne nattehimmel. Det er også om natten, at spillerne kan flytte lejren længere ind på øen, men der mister man selvfølgelig det tag og den palisade, man har bygget. Det skal ikke være let at overleve på Robinson Crusoe øen.
Spillets afslutning
Afslutningen af spillet forekommer ved at scenariets mål er opnået. Dette er f.eks. som i Castaways at have bygget et enormt bål. Det kan også være, at man skal udforske vulkanøen og hive en masse skatte med hjem i Volcano Island. I The Crusoe Family har spillerne accepteret, at de skal overleve på øen til evig tid, og der gælder det om at etablere et landsted på øen, man kan leve sine sidste dage på. Den alternative slutning på spillet er, at en af spillerne dør, og så har alle tabt.
Specialregler
Alt efter hvor mange spillere man er er der specialregler til at balancere udfordringen. Spiller man tre, kan man bruge ‘hunden’, som er en brik, der kan assistere med at udforske og jage. To spillere kan bruge ‘Friday’, som er en indfødt herre, der kan assistere eller udføre alle handlinger på egen hånd. Spiller man alene bruger man både Friday og Dog, og spillet er meget forskelligt alt efter, hvor mange man er. Spillet er rigtigt sjovt at spille alene, nærmest som en kabale, men det er unægtelig sjovere jo flere man er.
Emils vurdering af Robinson Crusoe
Robinson Crusoe er et godt spil med nogle problemer. Det første er det komplicerede regelsæt. De første par spil tog alt for lang tid pga., at regler konstant skulle slås op i bogen, og i visse tilfælde på nettet for at få bekræftet en mindre detalje. I sidste ende bør man indse at de fleste regler kan forklares ud fra et tematisk synspunkt, og det hjælper meget.
Gør man til gengæld dette er der nærmest uendeligt mange kvalitetstimer at hente både alene eller sammen med venner og familie. De individuelle gennemspilninger føles forskellige på så mange punkter, at klicheen om at hvert spil føles nyt er sand. Der er stor forskel på, hvor mange spillere man er, hvilke opfindelser man har adgang til samt størst af alt, hvilket scenarie man spiller. Oplevelsen kan udvides med spillerskabte scenarier (mine favoritter er Zombie Island og Tracing Dr. Livingstone), så mulighederne ér virkelig uendelige.
De tilbagevendende events og den stramme planlægning konflikter på en måde, der vil få fans af mere strukturerede og præcise brætspil til at rynke på næsen. Kan du dog se igennem fingre med uretfærdighed, dårligt held og følelsen af altid at være bagud, så vil du sidde med et spil, der giver nogle fantastiske, og underholdende historier hver gang det bliver stillet på bordet.
Papskubber.dk
