1 - spillere
15+ min
7+ år
  • abstrakte spil
  • familiespil
  • Relateret læsning


    Road Block

    Johnn Esbensen af Johnn Esbensen d. 10. September 2011

    I Road Block skal spilleren sørge for, at den stjålne røde bil ikke kan undslippe. Derfor skal de 6 politibiler placeres strategisk korrekt.

    Road Block er et såkaldt hovedbrudsspil og kan nok bedst beskrives som en blanding mellem puslespil og Tetris.

    Hvad er der i æsken

    Spillet består af en spilleplade, 4 bygningsbrikker, 1 rød bil og 6 politibil brikker. Både bygnings- og politibils brikkerne har forskellige former, som gør det svært at få puslespillet til at gå op. Med spillet kommer en lille regelbog samt opgavebogen. I opgavebogen findes 60 opgaver – inddelt i Starter, Junior, Expert og Master.

    Hvordan foregår Road Block

    Spilleren starter med at vælge en af de 60 udfordringer. Udfordringen viser hvor den røde flugtbil skal placeres. Herefter skal spilleren ved hjælp af de 6 brikker med politibiler sørge for, at den røde flugtbil ikke kan flygte ud af spillepladen. Den røde flugtbil kan ikke køre igennem politibiler eller bygninger, ligesom den heller ikke kan køre diagonalt. Der findes kun en korrekt løsning på hver udfordring – og det er den du skal finde.

    Vurdering af Road Block

    Johnn Esbensen
    Johnn Esbensen mener ...

    Road Block er et sjovt og udfordrende spil, som for den tålmodige byder på mange timers udfordring og underholdning. Spillet kan spilles alene, men også sammen med andre, hvor man enten spiller sammen eller udfordrer hinanden på tid.

    Nomineret til Guldbrikken 2009 i kategorien børnespil






    Kommentarer til Road Block