Right or Wrong
af Johnn Esbensen d. 10. September 2014
“En gennemsnitsamerikaner holder for rødt lys i sin bil i seks måneder af sit liv” eller “Flagermus flyver altid til venstre, når de forlader en hule”. Disse er blot to af de i alt 600 påstande, som spillerne i Right or Wrong skal gætte om er rigtige eller forkerte.
Right or Wrong er et quizspil, hvor det ikke er nødvendigt at kunne svaret. Man skal blot kunne gætte på, om påstanden på kortet er sandsynlig eller ej. Nemt, underholdende og lige til at gå til.
Sådan kommer du i gang med Right or Wrong
Hver deltager eller hvert hold skal have 6 svar brikker – W1, W2, W3 og R1, R2, R3. Brikkerne bruges til at angive om spillerne eller holdet mener, at påstandende på kortet er rigtige eller forkerte – Right or Wrong.Runder i Right or Wrong
Hvis spillerne tror at påstand ét er rigtig, lægges R1 brikken og hvis de tror påstand ét er forkert, lægges W1. Brikkerne lægges med talsiden opad, så de andre spillere ikke kan se hvad man har svaret.
Når spillerne har svaret på alle tre opgaver, afslører oplæseren de rigtige svar. Hvert rigtig svar giver ét point.
Den spiller eller hold der først opnår 20 point, har vundet spillet.
Vurdering af Right or Wrong
Right or Wrong giver quizgenren et lille twist, ved at lade spillerne gætte på, om påstanden er rigtig og forkert. Det betyder, at man ikke nødvendigvis skal kende alle de rigtige svar på forhånd, men blot gætte på om påstanden er sandsynlig eller ej, hvilket gør det muligt at spille mod “trivia-geniet” og stadig have en chance.