2 - 5 spillere
120+ min
12+ år
  • strategispil
  • Pirat
  • Relateret læsning


    Pirates of Nassau

    Johnn Esbensen af Johnn Esbensen d. 19. July 2012

    I knap 30 år i starten af 1700-tallet, var Nassau centrum for den største koncentration af pirater nogen sinde. De tropiske omgivelser, det farefyldte vand og skumle havne var de perfekte sted for en ægte pirat.

    Det er i netop disse omgivelser, at du og dine venner skal slå jeres folder som ondskabsfulde pirater, i brætspillet Pirates of Nassau. Hver især indtager I rollen som pirat kaptajn på hvert jeres skib, hvor I skal plyndre handelsskibe og havne, hyre ny besætning, opgradere skibet, skjule skatte og meget meget mere…

    Den pirat der til slut i spillet har været mest succesfuld vinder.

    Sådan starter I Pirates of Nassau

    Inden i for alvor kan give den som pirater skal spillet og alle dets brikker, terninger og kort køres klar. Følg denne vejledning og I er snart klar til at spille.

    • Placér spillepladen midt på bordet
    • Inddel handelsskibs kortene i 3 bunker efter antallet af skibsror bag på kortet. Bland de enkelte bunker og placér dem på spillepladen. Fordel herefter et handelsskibs kort på handelsruterne på spillepladen. (Handelskibs kort med ét ror bruges i øverste række, handelsskibs kort med to ror i anden række osv.)
    • Sortér flådeskibs kortene (Engelsk flag på bagsiden) efter hvor mange spillere I er. Inddel herefter kortene i to bunker – en med gul kant og en med orange kant. Bland bunkerne hver for sig. Læg herefter “Game End” kortet ind mellem de orange kort og placer dem på spillepladen med billedsiden nedad. Placer herefter de gule kort ovenpå – ligeledes med billedsiden nedad
    • Spillerne vælger en tilfældig farve og tager herefter en piratskibs spilleplade, en skattekiste, piratskibsbrik, en pointbrik, piratkaptajn kort samt terninger i samme farve
    • Placér de firkantede mast og sejl brikker, de aflange skrog brikker og de runde besætnings brikker med billedsiden nedad ved siden af spillepladen. Træk herefter en af hver for hver spiller i spillet og placer dem på venstre side af spillepladen i feltet kaldet “Port of Nassau”
    • Sortér de øvrige brikker og placer dem ved siden af spillepladen
    • Hver spiller slår nu sine tre terninger. Dette terningslag skal bruges til af afgøre spilrækkefølgen men skal også bruges i første runde, så terningerne må IKKE ændres. Spilleren der slog lavest placerer sin pointbrik på “1”, næstlavest på “2” osv. Slår flere spillere lige vælger den ældste spiller først

    Når spillepladen og alle brikkerne er på plads, er I klar til pirateri.

    Runder i Pirates of Nassau

    I hver runde gennemgåes 9 faser i rækkefølge. Alle spillerne gennemgår hver fase før der fortsættes videre til næste fase.

    1. Pirat rul – hver spiller ruller de tre terninger. Resultatet bruges i næste fase
    2. Pirat fasen i hver runde skal spillerne flytte deres piratskib tre gange – en gang for hver terning. Spillerne skiftes til at flytte deres piratskib én gang ved at bruge én terning. Spilleren der er mindst berygtet (færrest point) starter. Hver gang spillerne har flyttet deres piratskib de udføre en af følgende handlinger
      • Plyndre et handelsskib
      • Tage en vind brik
      • Smugle gods i land og modtage løsepenge for gidsler
      • Plyndre en havn
      • Undlade at gøre noget som helst
    3. Tilpasse point – efter hver pirat fase skal det afgøres hvem der er mest berygtet. Spilleren der er i forvejen er mest berygtet tæller sammen og flytter først.
    4. Undgå flåden – spillerne skal nu forsøge at undgå den flåde, der sendt ud for at fange dem. Startende med den mindst berygtede spiller, skal spillerne vælge et flådeskib. Herefter skal spillerne både udmanøvrere og bekæmpe flådeskibet for at slippe sikkert forbi. Piratskibets sejl og kanoner samt et piratkort sammenlignes med flådeskibets kort. Har spilleren højere talt vinder han. Lige eller lavere betyder, at spilleren taber
    5. Retur til Nassau – i havnen i Nassau kan spillerne købe nye forbedringer til skibet samt skjule penge i skattekisten.
    6. Nye flådeskibe – træk nye flådeskibe. Antallet er lige med spillere
    7. Flyt handelsskibe – handelsskibene flytter plads og der fyldes op med nye kort
    8. Nye vare i Nassay – der trækkes nye vare svarende til antallet af spillere
    9. Klar til næste runde – alle kort og brikker brugt i sidste runde returneres og er klar til en ny runde

    Runderne fortsætter indtil der i fase 6 trækkes kortet “Game End”. Når dette kort trækkes slutter spillet øjeblikkeligt.

    Sådan vinder du spillet

    Når spillet slutter skal der tælles point og der er flere måder at optjene point på.

    • Mest berygtet kaptajn
    • Bedste besætning
    • Bedste skib
    • Rigeste pirat

    I hver kategori gives der point til de spillere der havde klaret sig bedst. Den bedste får 7 point, nummer to får 5 point, nummer tre får 3 point og nummer 4 får et point.

    Spilleren der har flest point vinder spillet. Hvis flere spillere har samme antal point, vinder den spiller der har skjult mest skat i skattekisten. Er der stadig to der har lige point, vinder den mest berygtede spiller.

    Vurdering af Pirates of Nassau

    Johnn Esbensen
    Johnn Esbensen mener ...

    Pirates of Nassau er et rigtig piratspil – man skal være en rigtig slyngel for at vinde. Men man skal hele tiden passe på ikke være den værste af de værste – da man så få hele flåden i hælene.

    Der er hele tiden masser af valg der skal træffes og strategier der skal lægges, hvilket gør Pirates of Nassau til et både sjovt og underholdende spil. Spilmekanikken hvor terningerne afgøre dine valgmuligheder minder om spillet Kingsburg – dog er der i Pirates of Nassau flere forskellige vinderstrategier at vælge imellem.

    Layoute og kvaliteten i selve spillet ligger i den lave ende. Illustrationerne er ikke særlig gode og papkvaliteten leder tankerne tilbage på brætspil fra 80’erne. Det gør at nogen måske vælger spillet fra, hvilket er rigtig synd, for Pirates of Nassau er et godt spil, der fortjener bedre.






    Kommentarer til Pirates of Nassau