Pandemic State of Emergency
af Jesper Hagen d. 26. March 2015
Pandemic State of Emergency er den seneste i rækken af udvidelser til det populære co-op spil Pandemic. Med State of Emergency introduceres der fire nye måder at spille Pandemic på.
Hvad er der i æsken?
For at hjælpe spillerne igennem de nye udfordringer, indeholder udvidelsen fem nye rolle kort samt en modificeret udgave af den allerede kendte medic rolle. De nye roller bidrager hver med nye og yderst nyttige evner, som spillerne kan benytte sig af i kampen på de nye måder, hvorpå pandemien kan brede sig.
Udover de nye roller er der også en række nye markører og kort i æsken. Disse skal anvendes i forbindelse med de forskellige modifikationer og challenges.
De fire udvidelsesmuligheder
Udvidelsen byder som tidligere nævnt på fire nye måder at spille Pandemic på. De forskellige udvidelsesmuligheder kan kombineres med de tidligere udvidelser til spillet ”On The Brink” og ”In the Lab”, men de fire nye udvidelsesmuligheder kan også kombineres med hinanden.
Quarentines
I sig selv vil denne modifikation derfor sænke spillets sværhedsgrad, i forhold til det spillerne er vant til fra grundspillet.
Hinterlands Challenge
Det kunne umiddelbart lyde som om, at dette øgede grundspillets sværhedsgrad, men det er ikke helt tilfældet. Spillerne har nemlig i Hinterlands Challenge mulighed for at studere de sygdomme, der stammer fra dyrene og dele deres viden om disse, hvilket kan gøre det nemmere at udvikle de eftertragtede kure og vinde spillet.
Emergency Event Challenge
Den øgede sværhedsgrad, som de ekstra begivenheder, som spillerne skal håndtere, resulterer i, bliver delvis imødegået af ekstra ture til spillerne og lidt større afstand mellem de frygtede epidemier.
Overordnet er der dog ikke tvivl om, at denne challenge er for spillere, der synes, at det er lige lidt for nemt at redde verden i grundspillet.
Superbug Challenge
Denne challenge øger spillets sværhedsgrad betragteligt og SKAL derfor spilles sammen med Quarentines modifikationen, så spiller har en mulighed for at sænke infektionsraten på.
Vurdering af Pandemic State of Emergency
State of Emergency er en rigtig vellykket udvidelse til det fantastiske Pandemic. Der er rig mulighed for at tilføre spillet nye mekanikker, som ikke nødvendigvis gør spillet sværere, end det allerede er.
Allerede inkarnerede tilhængere af Pandemic, som på nuværende tidspunkt rutinemæssigt redder verden med én hånd bundet på ryggen, kan med fordel kombinere Superbug Challenge med Emergency Events, hvilket vil øge spillets sværhedsgrad på en måde, som måske vil få dem til at bruge begge hænder igen.
De medfølgende kort, brikker og udvidelser til spillebrættet er i den velkendte lækre kvalitet og passer selvfølgelig perfekt sammen med brikker og så videre fra grundspillet.