Pandemic: Reign of Cthulhu
af Rasmus Skat Andersen d. 22. August 2020
… is the Lord of the Wood, even to … and the gifts of the men of Leng … so from the wells of night to the gulfs of space, and from the gulfs of space to the wells of night, ever the praises of Great Cthulhu, of Tsathoggua, and of Him Who is not to be Named. Ever Their praises, and abundance to the Black Goat of the Woods. Iä! Shub-Niggurath! The Goat with a Thousand Young!
The Whisperer in Darkness
H.P. Lovecraft
Alt hvad der står mellem verden, som vi kender den i dag, og en galskabens tidsalder, er en lille gruppe sandhedssøgende mennesker, der med livet som indsats forsøger at standse de kultister, der ønsker at vække Cthulhu og de øvrige Old Ones.
I co-op-spillet Pandemic: Reign of Cthulhu er spillerne efterforskere, der samarbejder om stoppe kultister og sloggoths. Målet er at forsegle fire porte – gates – for at forhindre, at verden slynges ud i en galskabens tidsalder, fordi the Old Ones vågner.
Mekanikkerne er de samme, som man kender fra Pandemic, blot tilsat et par få regelændringer og en god portion vanvid fra Howard Phillips Lovecrafts Cthulhu-univers.
Setup
- Spillepladen placeres midt på bordet, og the Cthulhu old one-kortet placeres på dets felt på kortet. Kultist- og shoggoth-figurer placeres ved siden af spillepladen. Seal-brikkerne placeres ved siden af brættet.
- Bland the old one-kortene og placer seks af dem med bagsiden opad på en række til højre for the Cthulhu old one-kortet. De overskydende kort lægges tilbage i æsken.
- Bland summoning-kortene og placer dem på summoning-feltet i brættets nederste højre hjørne. Vend de to øverste kort og placer tre kultister på de lokationer. Vend yderligere to kort og placer to kultister på hver lokation. Vend yderligere to kort og placerer en kultist på hver lokation. Endelig vendes et sidste kort og der placeres en shoggoth på lokationen. De vendte kort placeres i summoning discard-bunken.
- Nu skal spillerne finde ud af, hvilken efterforsker de er. Spilleren, der sidst har læst en horror-historie, er startspilleren. De syv efterforsker-kort blandes, og startspilleren får to kort. Vedkommende skal nu vælge et af de to kort, og sender det andet videre til næste spiller i urets retning. Denne trækker en kort og vælger et af de to kort, hvorefter vedkommende sender kortene videre. Sådan fortsættes, indtil alle har valgt en efterforsker.
- Spillerne placerer den figur, der matcher deres valgte efterforsker, på togstationen på brættet. Derpå får hver spiller fire sanity-brikker.
- Nu skal I beslutte, hvor svært spillet skal være. Hvis I ønsker et nemt spil, spiller I med 44 clue-kort. Ønsker I et standard spil fjerner I et clue-kort i hver farve. Ønsker i et svært spil, fjerner I to clue-kort i hver farve.
- Nu skal der findes relic kort. Der trækkes først x tilfældige relickort. Antallet afhænger af antallet af spillere.
Antal spillere Antal kort To spillere Fire kort Tre spillere Fem kort Fire spillere Seks kort
- De valgte relic-kort blandes nu med clue-kortene. Tilsammen udgør de the player-deck. De øvrige relic-kort placeres med bagsiden opad og udgør relic-kortbunken. Derpå gives der kort til hver spiller fra player-kortbunken. Antallet afhænger af antallet af spillere.
Antal spillere Antal kort To spillere Fire kort Tre spillere Tre kort Fire spillere To kort
- De resterende kort i the player-kortbunken fordeles ud i fire lige store bunker (eller så tæt på man nu kan komme) og i hver bunke blandes et Evil stirs-kort ind. Hver kortbunken blandes hver for sig, hvorefter de stables og placeres på player-kortbunke feltet på brættes. Hvis der er bunker med færre kort, placeres de i bunken af stakken.
Runder i Reign of Cthulhu
Spillerne skiftes til at tage deres tur i urets retning. Man skal gennem følgende trin i ens tur:- Udfør fire handlinger
- Træk to player-kort
- Vend summoning-kort
Udfør fire handlinger
- Walk: Flyt til en lokation, der er forbundet med din nuværende lokation med en linje.
- Take the bus: Kræver du står på en busstation. Du kan bruge handlingen på to måder. Smid et clue-kort i skraldebunken og flytte din karakter til den lokation, der er på clue-kortet. Eller smide et clue-kort med den lokation, du er på, i skraldebunken og flytte til en lokation efter eget valg.
- Use a gate: Flyt fra en lokation med en gate til en anden lokation med en gate. Efter at have flyttet din karakter skal du lave et sanity-roll. Bemærk, at du ikke kan bruge sealed gates.
- Defeat a cultist: Fjern en kultist fra den lokation, hvor du står.
- Defeat a shoggoth: Kræver tre handlinger. Fjern en shoggoth fra den lokation, hvor du står. Derpå trækker du et relig-kort.
- Give/take one relic card: Du må enten give eller modtage et relic-kort fra en efterforsker, som står på den samme lokation som dig.
- Give/take one clue card: Du må enten give eller modtage et clue-kort fra en efterforsker, der står på den samme lokation som dig. Clue-kortet skal være den lokation, som I står på.
- Seal a gate: Du skal være på en lokation med en gate. Smid fem clue-kort, der matcher den lokation, du står på, i skraldebunken. Placer derpå den matchende seal-brik på lokationen, og fjern en kultist fra hver lokation i den by, hvor du netop har lukket en gate.
Træk kort
Når du har udført dine fire handlinger, trækkes to kort – et af gangen – fra player-dækbunken. Hvis der trækkes et Evil stirs-kort, skal man øjeblikkelig gøre følgende:- Slå for sanity.
- Vend det næste old one-kort
- Tag det nederste kort i summoning-kortbunken og placer en shoggoth på lokationen. Kortet smides derpå i summoning-kortskraldebunken. Hvis du ikke kan tage en shoggoth-figur, fordi de alle allerede står på brættet, har I tabt.
- Nu regrupperer kultisterne. Bland kortene i summoning-kortskraldebunken og placer dem på toppen af summoning-kortbunken.
Endelig lægges Evil stirs-kortet over i spilleæsken, da det ikke skal bruges mere i dette spil.
Hvis der er færre end to kort tilbage i bunken, når du skal til at trække, har I tabt.
Ondskaben hidkaldes
Vend X summoning-kort, hvor X svarer til den nuværende summoning-rate (antallet fremgår på spillepladen under den seneste afslørede old one.). Hvis der ikke er afsløret en old one-endnu, er tallet 2. De vendes et af gangen, og der placeres en kultist på den location, som står på kortet. Derpå lægges kortet i summoning skraldebunken.
Hvis der er tre kultister på en location, skal du ikke placere en fjerde. I stedet udløses et awakening ritual (se mere nedenfor).
Hvis summoning kortbunken løber tør for kort, blander du blot skraldebunken og laver en ny bunke, som du trækker fra.
Hvis der er et særligt ikon på et trukket kort, flytter du hver shoggoth på brættet en lokation i retning mod den nærmest åbne gate. Hvis en shoggoth allerede står på et felt med et open gate, fjernes shoggothen fra brættet og der udløses et awakening ritual.
Endelig går turen videre til næste spiller i urets retning.
Andre regler
- Awakening rituals: Den er ikke god. En Old one vågner og påvirker spillet. Vend det næste Old one-kort og udfør dets effekt. Nogen effekter er permanente. Det vil fremgå af kortet.
Hvis det er den sidste Old one (Cthulhu), der vendes, har spillerne tabt. - Shoggoths: Shoggoths er the Old ones tjenere, og man har bestemt ikke lyst til at være i nærheden af dem. En spiller skal slå med sanity-terningen, når vedkommende kommer til et felt, hvor der er en shoggoth, eller en shoggoth kommer til den lokation, hvor spilleren er.
Hvis spillerne skal placere en shoggoth på spillepladen, men der ikke er en shoggoth-figur, man kan tage, har spillerne tabt. - Relic kort: I en spillers runde må alle spillere bruge relic-kort. Det er deltageren, der spiller relic-kortet, der bestemmer, hvordan det skal bruges. Når kortet er blevet spillet, skal spilleren også slå med sanity-terningen. Det eneste tidspunkt, hvor man ikke må spille relic-kort, er i tidsrummet efter, at et kort er blevet trukket og dets effekt er blevet udført.
- Sanity rolls: Efterhånden som sandheden går op for deltagerne, risikerer de at blive drevet ud i galskaben. Sanity-terningen repræsenterer denne mulighed. Slag med terningen medføre tab af sanity, flere kultister på spillepladen eller ingenting. Hvis en spiller mister alle sine sanity-brikker, bliver vedkommende sindsyg.
- Sindsyge spillere:
Hvis alle spillere er sindsyge, har spillerne tabt. - Helbredt: Det er muligt at helbrede en sindsyg spiller. Hvis en sindsyg spiller lukker en gate, skal vedkommende øjeblikkelig flyttes til enten the Church eller the Hospital (spilleren bestemmer selv hvilken lokation). Spilleren vender øjeblikkeligt sit Investigator-kort, og får dermed alle sine gamle færdigheder tilbage, heriblandt en ekstra handling, som de straks kan bruge.
Sådan vinder du spillet
Spillerne vinder, hvis de får lukket alle fire porte. De taber, hvis et af følgende sker:- Cthulhu vågner (det sidste Old Ones-kort vendes)
- Man skal placere en kultist på brættet, men der er ikke flere figurer
- Man skal placere en sloggoth på brættet, men der er ikke flere figurer
- En spiller ikke kan trække to kort efter sin tur
- Alle spillere er sindsyge
Vurdering af Pandemic: Reign of Cthulhu
Pandemic: Reign of Cthulhu er ganske udmærket introspil, der spillere, der er novicer udi Lovecraft-universet. Reglerne er hurtigt lært – specielt hvis man har prøvet Pandemic før. Og det er faktisk lykkedes spildesigneren at tilføre Pandemic noget nyt. For eksempel er din person kæmper med at holde sindsygen på afstand, og de sloggoths der pludselig kommer frem og starter kapløbet mod portalerne. Eller the Old Ones-kortene, der sikrer, at spillene bliver varierede, alt efter hvilket Old Ones, der vågner.