3 - 7 spillere
15+ min
10+ år
  • abstrakte spil
  • familiespil
  • Kortspil
  • No Thanks!

    Peter Brichs af Peter Brichs d. 8. February 2013

    Rundt omkring på hylderne i de danske butikker finder man bittesmå æsker, der indeholder et kortspil, der ikke ser ud af meget, men som indeholder et fantastisk spil. No Thanks! er et af disse spil – det ser ikke ud af meget, reglerne er vildt simple: Men spillet er intet mindre end fantastisk!

    No Thanks! er et kortspil om at tage det rigtige valg, på det rigtige tidspunkt, og som ikke tager lang tid at få spillet igennem – en såkaldt “filler”, der hurtigt kan spilles, mens man lige venter på sidste spiller, eller imellem to længere spil.

    Opsætning af No Thanks!

    1. Giv hver spiller 11 runde skiver. Antallet af skiver, en spiller har, holdes hemmeligt – så gem dem i hånden, eller lignende. Hvis man er mere end 5 spillere er der ikke skiver til, at alle kan få 11. Giv da spillerne, så de kan få lige mange.
    2. Bland kortene
    3. Fjern ni kort fra bunken, uden at se på dem. Disse lægges tilbage i æsken.

    Sådan spiller du No Thanks!

    No Thanks! er et kortspil, hvor man få point ved at tage kort – men det gælder om at få så få point som muligt. På kortet står der, hvor mange point, det er værd; der er kort nummereret fra 3 hele vejen op til 35, og der er kun et af hvert kort.

    På din tur vender du øverste kort i bunken om. Du har nu to muligheder.

    1. Hvis du ikke vil have kortet, betaler du en af de røde skiver til puljen. Så går turen videre til næste spiller.
    2. Hvis du derimod gerne vil have kortet, tager du det, og alle de røde skiver, der er i pujlen. Derefter vender du næste kort, og bestlutter dig nu for, om du vil have det.

    Point i spillet

    Som

    nævnt gælder det i No Thanks! om at få så få point som muligt. Man tæller point ved at lægge kortenes værdi sammen. Hvis man har en serie af kort, er det kun det laveste kort, der giver point. Altså, hvis man har samtlige kort fra 25-33, så er den serie kun 25 point værd.

    For hver rund skrive du har ved spillets afslutning, trækker du et point fra din total. Det kan derfor være en god idé, at tage et kort med en høj værdi, hvis der er mange, der har valgt at betale en rød skive, for at undgå at tage det.

    Afslutning og vinderen af No Thanks!

    Spillet slutter, når det sidste kort fra bunken er givet til en spiller. Vinderen er den spiller, som har færrest point.

    Vurdering af No Thanks!

    Peter Brichs
    Peter Brichs mener ...

    No Thanks er et af de spil, der ikke ser ud af meget, og heller ikke lyder af voldsomt meget, når man forklarer reglerne. Spillet skinner dog, når det bliver spillet.

    Når man spillet det, er der fyldt med latter, bluff og taktik rundt om bordet. De fleste spil “No Thanks” ender med spørgsmålet: “Skal vi ikke tage et spil mere?” – og højere kan man vel ikke rose et spil?






    Kommentarer til No Thanks!