2 - 4 spillere
30+ min
15+ år
  • familiespil
  • Quiz
  • Regler på dansk

    Relateret læsning


    More or Less2

    Johnn Esbensen af Johnn Esbensen d. 9. September 2014

    At spille quizspil med familiens eller vennekredsens superhjerne, er ikke altid lige sjovt. Nogen gange ville det bare være sjovere, hvis man ikke skulle kunne det nøjagtige svar, men blot gætte på “cirka der omkring”. Hvis du har det på den måde, så er More og Less2 sikkert noget for dig. Her gælder det nemlig bare om, at kunne komme så tæt på det rigtige svar som muligt.

    More or Less2 er en udvidet version af spillet More or Less som i 2013 vandt Guldbrikken som årets selskabsspil. More or Less2 har fået en spilleplade, hvor spillerne med en jeton viser deres svar, i stedet for at skulle skrive det på en blok.

    Opsætning af More or Less2

    • Spillepladen lægges midt på bordet
    • Spillerne vælger en farve og tager en spillebrik og en jeton i samme farve
    • Spillebrikken stilles på det hvide felt på spillepladen foran spilleren
    • Læg kortbunken, et sted alle kan nå den

    Yngste spiller starter, som den aktive spiller.

    Sådan spiller du More or Less

    Den aktive spiller ruller med terningen, og tager et spørgsmålskort. Tallet på terningen fortæller, hvilket spørgsmål fra kortet, der skal læses højt. Når spørgsmålet er læst højt, skal den aktive spiller vælge, hvilken side af ‘More or Less’-brikken, der skal vende opad.

    Vælges ‘More’ siden, er det kun svar, der er lig med, eller højere end det korrekte svar, der giver point – og naturligvis omvendt, hvis ‘Less’-siden vælges.

    Den aktive spiller vælger nu sit svar, ved at lægge sin jeton på et tal på spillepladen. Herefter skiftes de øvrige spillere til at markere deres svar på spillepladen. Spillerne må ikke vælge et svar, der allerede er valgt af en anden spiller.

    Når alle spillere har valgt et svar, har den aktive spiller mulighed for at ændre sit svar.

    Til sidst læser den aktive spiller det rigtige svar op og tallet markeres med den hvide jeton.
    Den spiller der gættede rigtigt eller kom tættest på det rigtige svar, får ét point og flytter sin spillebrik et felt frem.

    Afslutning på More or Less2

    Spillet slutter, når en spiller har fået fem point, og dermed har flyttet sin spillebrik til slutfeltet.

    Vurdering af More or Less2

    Johnn Esbensen
    Johnn Esbensen mener ...

    More or Less2 er et sjovt lille quizspil, der på fornem vis tager kampen op mod de store quizspil som Bezzerwizzer og Trivial Pursuit, ved at lade spillerne gætte på det rigtige svar, istedet for at kunne det nøjagtige svar. Spillepladen i More or Less2 gør det muligt at spille lidt mere taktisk end i det originale More or Less, da man kan lægge sin jeton i forhold til de øvrige spilleres svar.






    Kommentarer til More or Less2