Memoir '44: Winter Wars
af Rasmus Skat Andersen d. 19. November 2015
Hvis I er modige, flittige og opfindsomme, vil I komme til at køre i amerikanske biler og spise god amerikansk mad. Hvis I imidlertid er dumme, feje og dovne, vil I komme til at gå kolde og sultne hele vej til Kanalen.
Tysk dagsbefaling den 16. december 1944 til Volksgrenadier-infanterister.
Second Army Intelligence, Armageddon.
Max Hastings, Helvede brød løs
Denne udvidelse til det prisvindende Memoir 44 udspiller sig på Vestfronten, mest præcis i Ardennerne i vinteren 1944, hvor Hitler forsøgte sig med en storoffensiv, hvis mål var at fremtvinge en våbenhvile eller fredsaftale med vestmagterne, så Tyskland kunne koncentere sig om krigen på Østfronten.
Tre tyske armeer deltog i offensiven, der skulle indtage Antwerpen og skære en kile gennem de britiske og amerikanske tropper. Offensiven mislykkedes, og Tyskland mistede 70.000-100.000 mand (dræbte og krigsfanger), mens de Allierede mister 80.000. I modsætning til tyskerne kunne de allierede dog forholdsvis hurtigt erstatte tabene.
Winter Wars kræver grundudgaven af Memoir ’44. Desuden kræver fire af scenarierne, at man har Eastern Front- og Breakthrough-udvidelserne.
Hvad indeholder udvidelsen?
- Snedækkede terræn-brikker: De fleste snedækkede brikker er helt identiske med almindelige brikker og bruges alene af kosmetiske årsager.
- Winter-regler:
- Winter combat-kort: Bruges kun i bestemte scenarier. De 20 kort blandes, og hver spiller får to kort (et kort til hver Field General, hvis man spiller Overlord). Kortene kan spilles alene eller sammen med et command-kort (både i din egen og modstanderens tur). En spiller trækker et nyt Winter combat-kort i slutningen af en tur, hvor vedkommende har spillet et Recon -Command-kort.
- Breakthrought Command-kort: Kan bruges i Breakthrought scenarier (fra alle udvidelser). Kortene kan også bruges i standard scenarier, hvilket gør tropperne mere mobile og dødbringende.
- Nye tropper: Winter Wars-udvidelsen rummer ikke nye figurer, men badges til at markere, at figuren er noget særligt. Det drejer sig blandt andet om Tank Destroyers (armor), Heavy Anti-Tank Guns (artillery), Mobile Artillery (artillery), combat engineers (infantery) og opdatererede våbentyper som anti-tank guns, mortars og machine guns (alle infantery). De tre sidstnævnte repræsenterer den våbenudvikling, der havde fundet sted i 1942.
Vurdering af Memoir '44: Winter Wars
En stor del af udvidelsen ændrer ikke noget på spillet, men ud over at gøre det mere visuelt lækkert. Der er dog stadig masser af guf i Winter Wars, der klart kan anbefales, hvis man er faldet for Memoir ’44.