2 - 2 spillere
45+ min
11+ år
  • krigsspil
  • strategispil
  • Terningspil
  • Anden Verdenskrig
  • Memoir '44: Mediterranean Theater

    Rasmus Skat Andersen af Rasmus Skat Andersen d. 11. April 2020

    "Sturm, schwung, wucht".
    Ørkenræven Erwin Rommels kampmotto (angrib, manøvrér, brug magt).

    Med denne udvidelse indtager Memoir ’44 det nordlige Afrika, hvor aksemagterne Tyskland og Italien kæmpede mod Storbritannien. En krig der er gået over i historien som en krig uden had. Det tyske Afrikakorps kæmpede fra marts 1941 til maj 1943, hvor det overgav sig. Dets mest berømte leder var feltmarskal Erwin Rommel.

    Mediterranean Theater kræver grundudgaven af Memoir ’44.

    Ørkenkrigen ser klart bedst ud, når den spilles på ørkenbrættet fra udvidelsen Memoir '44: Winter/Desert Board Map.

    Hvad indeholder udvidelsen?

    • Ørken terræn-brikker: Mediterranean Theater kommer med en masse velkendte terræn-brikker, blot i ørken-udgaver. Desuden rummer den også helt særlige terræn-brikker, der alene findes i ørkenen. For eksempel wadis (tørlagte flodlejer) der besværliggør kamp. Infanteri og kampvogne, der kæmper ind eller ud af en wadi, skal stå lige op af modstanderen. Wadis giver god beskyttelse, så infanteri, kampvogne og artilleri angriber alle med en terning mindre, hvis modstanderen er i en wadi. Der er også oaser. En enhed, der rykker ind på en oase-brik, skal stoppe. Oaser giver beskyttelse mod kampvogne og infanteri, der alle angriber med en terning færre, hvis modstanderen befinder sig i en oase. De ignorerer også det første flag, der rulles. Hvis Oasis Recovery-rules benyttes i scenariet, kan infanterienheder genvinder tabte tropper i oaser. Desuden er der også ergs & ridges, en slags sandklitter. En enhed, der rykker ind på et ergs & ridges felt, skal stoppe. Herudover er de at regne som bakker (hills). Escarpments repræsenterer ufremkommelig klipper, som ingen enheder kan bevæge sig ind på. Endelig er der HQ & suplly tents, som du absolut ikke ønsker, falder i fjendens hænder. Så mister du nemlig et tilfældigt command-kort, og du skal spille med et command-kort mindre på hånden, indtil det lykkes dig at generobre HQ & Supply tents-feltet fra fjenden.
    • Nye regler: Under krigen udviste briterne et ukueligt kampmod. Det afspejles i British Commonwealth Command Rules. En britisk enhed, som overlever close assault uden at trække sig tilbage og som er nede på en enkelt trop, må øjeblikkeligt angribe tilbage. Troppen ignorerer eventuelle terræn-modifiers. Denne regel gælder dog ikke, hvis troppen var udsat for et ambush. Den italienske hær kæmpede med en kritisk mangel på udstyr, og blev ofte gjort grin med, men var faktisk bedre end deres rygte. Det afspejler sig i Italian Royal Army Command Rules: Alle italienske enheder må trække sig 1, 2 eller 3 felter bagud for hvert flag, der rulles. Alt italiensk artilleri må ignorere det første flag, der rulles mod dem. Endelig er der en særlig regel for nordafrika, North African Desert Rules. Reglen gælder for Armor Overrun. Ved et succesfuldt angreb i nærkamp, må enheden rykke ind på det ledige felt og derpå flytte et felt mere og kæmpe igen.
    • Nye tropper: Udvidelsen rummer en komplet engelsk hær fra Nordafrika: Infanteri, Crusader tanks og Ordnance QF 25-pounder guns. Desuden rummer den et nyt våben til infanteriet, anti-tank gun. I praksis tilføres en femte trop – markeret med en anti tank-gun – til en infanteri-enheds fire tropper. Enheden må flytte et eller to felter, men må ikke kæmpe, hvis den bevæger sig. Når den angriber, tæller stjerne-symbolet som et hit mod kampvogne.
    • Nye medaljer og markører: Victoria-korset tilføres og er selvfølgelig briternes medaljer. Desuden rummer udvidelsen minefelter. De sættes op samtidig med at terrænet placeres. De placeres tilfældgt med bagsiden (minefeltet) opad. En enhed, der bevæger sig ind på et minefelt, skal stoppe. Hvis enheden er en fjendtlig enhed, vendes minefeltet om. Hvis det viser nul, fjernes minefeltet fra kortet. Viser det et til fire slås et tilsvarende antal terninger. De giver skade for hvert granatsymbol og hvert symbol, der matcher enheden på feltet. Efter eksplosionen bliver minefeltet liggende. Enheder på flugt må bevæge sig gennem minefelter uden at stoppe, og de skal ikke vende minefeltet.
    • Nye forhindringer: Udvidelsen rummer Field Bunkers (desert), som fungerer som almindelige bunkere, bortset fra at begge sider kan benytte dem. Desuden er der vejblokader – Road Blocks (desert). Kun infanteri må bevæge sig ind på feltet med Road Blocks, og de skal stoppe på feltet. Feltet beskytter mod angreb fra infantery og tanks (minus en terning), men ikke imod artilleri. Enheder på Road Blocks må ignorere det første flag, de ruller.
    • Nye enheder og badges: Combat Engineers bevæger sig og kæmper som en normal enhed. Dog ignorerer de alle terræn-modifiers i nærkamp og er effektive til at fjerne pigtråd, miner og blokader på veje. Udvidelsen rummer også badges til at markere engelske og italienske specialtropper.
    • Scenarier: Der følger otte scenarier med udvidelsen. De udspiller sig i årene 1941-1942.

    Vurdering af Memoir '44: Mediterranean Theater

    Rasmus Skat Andersen
    Rasmus Skat Andersen mener ...


    Memoir ’44: Mediterranean Theaters ørkenkrig byder på en række interessante slag mellem aksemagterne og britiske tropper.

    Udvidelsen kan spilles med grundudgaven af Memoir ’44, men blandingen af det grønne bræt (fra grundudgaven) og brune ørkenfelter bliver lidt forstyrrende. Det kan derfor varmt anbefales at anskaffe sig udvidelsen Memoir ’44: Winter/Desert Board Map.






    Kommentarer til Memoir '44: Mediterranean Theater