Memoir '44: Terrain Pack
af Rasmus Skat Andersen d. 30. July 2015
Selv klimaet er begyndt at få os til at miste håbet. Hele dagen lider vi under en djævelsk varme, og selv skyggen kan ikke bruges til noget på grund af den konstante, kvælende vind. Det ser ud, som om selve dalen er blevet til en ovn. Efter otte om aftenen stilner vinden af, men … vi kvæles.
Pietro Ostellino, officer i den italienske hær, august 1941. Om ørkenkrigen i Afrika.
Max Hastings, Helvede brød løs
Terrain Pack er den første udvidelse til Memoir ’44 og indeholder fire scenarier og masser af terræn-brikker, medaljer og diverse markører. Med andre ord leverer Terrain Pack det, den lover i titlen, nemlig utallige nye typer terræn til at udkæmpe Anden Verdenskrigs slag i – for eksempel i Nordafrikas sand eller oversvømmede marker i Europa.
Bemærk, at du skal have selve grundspillet for at kunne bruge Terrain Pack.
Hvad indeholder Terrain Pack?
- Nyt terræn: Der er masser af ørkenbrikker – oaser, palmeskove, afrikanske landsbyer og wadis (kløfter i klipper). Desuden er der brikker til at markere oversvømmede marker (en taktik som nazisterne brugte som forsvar mod tanks), bjerge, jernbaner og søer.
- Landmarks: Landmarks
- Nye forhindringer og markører: Vadesteder, pontonbroer, jernbanebroer, bunkere, som begge sider kan forskanse sig i, og tog.
- Nye badges: Først og fremmest rummer den to nye enheder på slagmarken: Big guns, der, når de først har fået indstillet sigtet, kan leverer stor skade på lang afstand, og Combat engineers, tropper, der øger hærenheders kampevne. Desuden en masse badges til at markere forskellige landes tropper. Det har ofte ingen praktisk betydning, men giver spillet flavour.
- Nye markører: Først og fremmest rummer udvidelsen minefelter. Desuden er der markører til at vise, at Big guns har skudt sig ind på målet, italienske og britiske medaljer samt battle star-brikker, der bruges til at markere særlige regler i et givent scenarie.
- Scenarier: Udvidelsen rummer fire normale scenarier (et i Afrika, tre i Europa).
Vurdering af Memoir '44: Terrain Pack
Når man tænker på alle de nye typer terræn og bygninger, som udvidelsen rummer, virker fire scenarier temmelig sølle. Men da udgiveren – Days of Wonder – har lagt adskillige gratis scenarier, der udnytter alle de mange nye muligheder, ud på sin hjemmeside, ser udvidelsen lige pludselig anderledes nyttig ud. Nytteværdien er endnu højere, hvis du selv har lyst og mod til at designe dine egne scenarier.
Er du nybegynder i Memoir ’44 , er Terrain Pack dog ikke den første udvidelse, du skal investere i. Start hellere med Eastern Front.