2 - 6 spillere
60+ min
8+ år
  • familiespil
  • partyspil
  • Quiz
  • Regler på dansk

    Match!

    Johnn Esbensen af Johnn Esbensen d. 8. November 2010

    Match! er produceret af spiludvikleren Jeppe Christensen fra Tankespil. Spillet er et socialt brætspil, men i modsætning til mange andre brætspil i denne kategori, handler det ikke om paratviden, men om hvem der er bedst til at fortælle en god historie.

    Sådan sætter du Match spillet i gang

    Reglerne i Match! er simple og det tager derfor ikke lang tid, inden man er klar til at spille.

    • Vælg et af de farvede point-tårne
    • Tag et sæt stemmekort i samme farve som dit point-tårn
    • Bland billedkortene, træk 3 hver og hold dem skjult
    • Træk ét specialrundekort og hold det skjult
    • Læg ét billedkort på bordet

    Nu er I klar til at spille. Den ældste spiller starter.

    Runderne

    I hver runde vælger spillerne det billedkort fra hånden, som han/hun synes passer bedst med det kort, der i forvejen ligger på bordet. Spilleren forklarer eller fortæller en historie om hvorfor netop dette kort passer bedst – altså er det bedste Match! Alt gælder, så det gælder bare om at lade fantasien løbe.

    Når alle spillere har lagt deres billedkort ned og fortalt deres historie, er det tid til afstemningen. Her stemmes der om hvem der har fortalt den bedste historie. Det er tilladt at stemme på sig selv. Afstemningen foregår ved hjælp af de farvede stemmekort. Når alle har valgt hvilken historie de vil stemme på, afsløres stemmesedlerne.

    Den spiller der har fået flest stemmer og dermed fortalt den bedste historie får 1 point. Alle de spillere, der har stemt på den spiller der fik flest stemmer, får hver 3 point. Det gælder altså ikke kun om at kunne fortælle den bedste historie, men også om at kunne anerkende en god historie fortalt af en anden.

    Hvis der ved afstemningen er stemmelighed mellem 2 eller flere spillere, får disse spillere lov til at fortælle deres historie igen. Herefter stemmer alle spillerne igen – men nu kan der kun stemmes på de uafgjorte match. Skulle det stadig være uafgjort, trækkes der lod.

    Når der er fundet en afgørelse, lægges det vindende billedkort på bordet, ved siden af det kort der lige er fundet match til.

    Spillerne trækker nu et nyt kort, så alle igen har 3 billedkort på hånden.

    En gang i løbet af spillet kan spillerne benytte deres specialrunde kort. Dette kort skal spilles i starten af en runde. Når et specialrunde kort spilles, følges anvisningerne på kortet.

    Vinderen af Match!

    Den spiller der først får fyldt sit point-tårn op, har vundet spillet.






    Kommentarer til Match!