2 - 5 spillere
30+ min
8+ år
  • strategispil
  • Kortspil
  • Worker Placement
  • Letnisko - Summer Resort

    Rasmus Skat Andersen af Rasmus Skat Andersen d. 8. May 2014

    Piotr Kobylecjka trippede nervøst rundt på stationen, mens han spejdede efter toget fra Warszawa. Sidste uges lortevejr havde holdt storbybeboerne hjemme, men nu strålede solen på den blå himmel, så nu måtte feriegæsterne bestemt strømme til.

    Letnisko – Summer Resort foregår i Letnisko-Falenica distriktet i Polen i 1930erne. Hver spiller repræsenterer et værtspar, der udlejer feriehuse. Det gælder nu om at lokke flest feriegæster til, så man kan udvide forretningen.
    Spillet er et kort-baseret worker placement-spil.

    Setup

    • Hver spiller får to 100 zlotie-sedler, to skov-kort og et hytte-kort – der skal placeres på et af skov-kortene.
    • Pengesedlerne sorteres i tre stakke (100, 200 og 300 zlotie).
    • Til højre for 100 zlotie-stakken placeres en bunke investerings-kort (cottage), til højre for 200 zlotie-stakken placeres en anden bunke investerings-kort (villa) og endelig placeres den sidste bunke investerings-kort (pension) til højre for 300 zlotie-stakken.
    • Skov-kortene opdeles i to stakke, der koster 100 og 200 zlotie. De placeres til højre for henholdsvis cottage- og villakortene.
    • Tag et antal bil-kort svarende til antallet af spillere +1 og lav en stak ud af dem. Den placeres til højre for pension-kortene.
    • Lokomotiv-kortene blandes med lokomotiv-siden opad. Den anden side af kortene rummer vejrudsigter. Der skal være et lokomotiv-kort med en sky øverst, når stakken er færdigblandet. Efter dette kort placeres passagervogn-kort svarende til antallet af spillere +2.
    • Spillerne vælger hver sin farve og tager brikkerne for et værtspar i den valgte farve.
    • Spillerne trækker lod om, hvem der får portner-brikken, der markerer, hvem der er sidste spiller i runden.

    Runder i Summer Resort

    Spillet er inddelt i runder, der igen er opdelt i tre faser. I første fase ankommer et tog med feriegæster, i anden fase må spillerne udføre deres valgte handlinger, i tredje fase får spillerne investerings-kort, og deres feriegæster indlogeres. Derpå begynder en ny runde. Spillet er slut efter 12 runder. Hvis der er fem spillere, slutter spillet efter den 10. runde.

    Fase et: Feriegæsttoget ankommer
    Antallet

    af feriegæster afhænger både af vejret og af antallet af feriehuse. Godt vejr betyder flere gæster, det samme gør mange feriehuse, og jo bedre kvalitet husene er, jo rigere gæster tiltrækker de. Gæsterne er inddelt i tre kategorier: studerende, middelklasse og overklasse.
    I begyndelsen af runden vendes det øverste lokomotiv-kort og afslører den kommende uges vejr. Vejret er inddelt i seks kategorier, hvor yderpunkterne er storm (ingen feriegæster) og bagende solskin (hvert hus, spillerne har bygget, tiltrækker to feriegæster, og toget får tilkoblet en ekstra vogn til at klare presset).
    En af spillerne tæller op, hvor mange huse spillerne i alt har bygget, og tager det antal feriegæst-kort, som det tiltrækker. Kortene blandes, og fordeles ud på togvognene startende med første vogn efter lokomotivet. Hver vogn får et kort af gangen, og der startes forfra, hvis man når sidste vogn, og der stadig er kort at fordele. Kortene skal ligge med feriegæstsiden opad.

    Fase to: Handlinger
    I

    denne fase skal spillerne beslutte, hvad deres værtspar skal gøre. Spilleren til venstre for spilleren med Porter-brikken begynder med at vælge en handling. Man skal også beslutte, om man vil bruge begge sine personer eller kun den ene på handlingen. Turen fortsætter derpå i urets retning. Når alle har valgt deres handling, køres en ny runde, hvor de spillere, der kun brugte en af deres personer, må vælge en handling.
    Spilleren, der har Porter-brikken, må bruge den til at udføre en ekstra handling. Spilleren må ikke placere både sine to personer og Porter-brikken på den samme handling.
    Men hvilke handlemuligheder er der så? Man kan invitere feriegæster, hente pakker på toget eller investere.
    • Invitere feriegæster: Du placerer din brik på en togvogn efter eget valg. Togvognen må ikke havde en brik på sig i forvejen. Hvis du også spiller et bil-kort, må du invitere gæster fra to vogne, der støder op til hinanden. Hver gang du har brugt bilen, skal den tankes op.
    • Afhente pakke: Du placerer din brik på lokomotivet og får straks derefter 100 zlotie fra banken.
    • Investere: Du placerer din brik på et af investerings-kortene midt på bordet eller på din bil, hvis den skal tankes op, og betaler den korrekte sum. Grundprisen for et investerings-kort er værdien af pengesedlen i rækken. Placerer du din brik på et investerings-kort, som en anden spiller har brugt, fordobles prisen. Er du tredje spiller, der vil bruge det, er prisen den tredobbelte. Ved at placere to brikker på investerings-kortet, kan du få det gratis, hvis du er den første til at stille brikker på det, eller du kan reducere prisen, hvis andre har været der før dig. Det koster 100 zlotie at tanken bilen op.

    Fase tre: Udvikling
    Denne fase består af to dele. Først tager alle spillerne deres brikker og de kort, de har indkøbt, hen til sig. Hus-kort placeres oven på de kort, som de erstatter. Altså the cottage oven på skoven, the villa oven på the cottage etc. En indkøbt bil leveres fuldt optanket og sættes foran spilleren.
    Derpå

    tager spillerne de nye feriegæster, de har inviteret, og placerer så mange af dem som muligt i deres huse. Fordelingen sker efter følgende regler:
    1. Hver bygning kan rumme to feriegæster. Gamle feriegæster forlader bygningen øjeblikkeligt, når der kommer nye til.
    2. Kun studenter vil bo i the cottage, kun studenter og middelklassen vil bo the villa, og endelig vil kun middelklassen og overklassen bo i the pension.
    3. Tomme bygninger skal bruges først, når nye feriegæster skal fordeles.
    4. Nye feriegæster skal fordeles i så få bygninger som muligt.
      Feriegæster, der ikke kan indkvarteres, vendes om og leveres tilbage til banken.
      Når feriegæsterne er fordelt, placeres deres kort under de bygnings-kort, de bor i. Hvis der allerede boede feriegæster i bygningen, rejser de nu og betaler for opholdet. Det sker ved, at de vendes om, så pengesiden er opad.

    Når alle tre faser er gennemført, giver sidste spiller Portner-brikken videre til spilleren til venstre, og en ny runde begynder.

    The President of the Summer Home Society

    Den spiller, der først investerer i et tredje hus, modtager præsident-brikken. Den er fem VP værd i spillets slutning. Desuden får han alle de feriegæster, som de andre udlejere ikke kunne få plads til.
    En anden spiller kan erobre præsident-brikken, hvis vedkommende får flere huse end den nuværende præsident eller samme antal huse til en højere værdi.

    Sådan vinder du spillet

    Når den 12. runde (10. hvis der er fem spillere) er færdig, vender alle spillerne deres ejendoms- og feriegæst-kort, og der tælles point sammen:

    Hver 100 zlotie Et point
    Hvert cottage-kort To point
    Hvert villa-kort Tre point
    Hvert pension-kort Fem point
    Præsident-brikken Fem point

    Spilleren med flest point vinder. Hvis to spillere står lige, vinder den af dem, der har flest penge. Står de stadig lige, deler de sejren.

    Vurdering af Letnisko - Summer Resort

    Rasmus Skat Andersen
    Rasmus Skat Andersen mener ...

    Letnisko er nemt og hurtigt lært. Temaet er meget familievenligt, og egner sig netop bedst til stunder, hvor hele familien skal samles om et spil, som alle kan finde ud af. Hvis I er lutter øvede brætspillere, er der andre og mere interessante worker-placement-spil at kaste sig over.






    Kommentarer til Letnisko - Summer Resort