Ladies of Troyes
af Morten Greis d. 3. October 2013
Den franske middelalderby Troyes har fået vokseværk. De nye regenter, Troyes' fruer, har bragt nye hverv til byen, og på de nye bymurer marcherer byens vægtere rundt og vogter mod de nye trusler, som byens velstand har ført med sig.
Man kan kort dele supplementer op i dem, der spæder flere ting til det eksisterende, dem, som føjer helt nye elementer til spiller og forandrer det eksisterende, og dem, som er en collage af små justeringer, som man kan bruge helt eller delvist. Ladies of Troyes er det sidstnævnte. Den rummer fem “moduler”, som man kan bruge enkelvis eller i forskellige kombinationer til Troyes.
Sådan anvendes Ladies of Troyes
Vælg en eller flere moduler.
Modul 1: Nye karakterkort
- Erstat de 6 karakterkort I midterste række er de nye karakterkort, i midten de nye terninger og i baggrunden en række af de nye udfordringer, der truer Troyesmed de 9 nye kort
- Giv hver spiller skjult et karakterkort (hvis I kun er to spillere, skal begge spillere have to karakterkort).
- Karakterkortene fungerer som i grundspillet, men der er tre nye karakterer til at variere spillet med.
Modul 2: Nye aktivitetskort
- Bland de 27 nye aktivitetskort med de eksisterende, eller brug dem alene.
Kortene fungerer som i grundspillet med en forskel: Mixed Cards.
Mixed Cards er kort, hvor man ved erhvervelsen af dem, placerer træklodser på dem, og senere kan klodserne bruges til aktivere kortets effekt.
Modul 3: Nye eventkort
- Bland de 6 nye eventkort med de eksisterende.
Modul 4: Den lilla terning
Hver spiller har en lilla terning, der rulles sammen med de andre terninger. Den fungerer, som en joker, der 1) har den farve, man ønsker, når den anvendes, og 2) ikke kan købes af de andre spillere.
Modul 5: Vægterne på muren
- Placer fire tilfældige Fire tilfældigt valgte plader og eksempler på vægterneudendørsplader ved byens fire porte, så deres nummer passer med portens nummer.
- For hver spiller anbringes en vægter ved nordporten. Hvert tårn hele vejen rundt om byen tæller som et felt.
I fase 4 – action-fasen – kan man nu spendere en terning uanset farve til at flytte vagten.
Terningens værdi kan ikke påvirkes af aktivitetskortene, men der kan betales deniers for at hæve resultatet op til 6, som fordeles på følgende:- Terningens værdi er det antal felter vagten bevæger sig
- Terningens værdi er det antal kuber, man kan placere på de udendørsaktiviteter, som vagten har nået eller passeret.
- Hver udendørsaktivitet har en særlig evne, som aktiveres ved at fjerne en træklods. Nogle aktiveres i modspillernes ture, andre i spillerens egne ture.
- Når vagten hele vejen rundt, bevæger den sig ikke yderligere, men der kan spenderes terninger på at føje nye klodser til de fire udendørsaktiviteter.
Vurdering af Ladies of Troyes
Modul 1-3 er generelt bare mere variation til et allerede underholdende spil. De ekstra kort gør, at Troyes altid kan blive anderledes sat op og giver nye oplevelser hver gang, og de er en god berigelse til spillet.
Modul 4 og 5 er anderledes, fordi de forandrer spillet på godt og ondt. Den ekstra terning fra modul 4 giver mere pusterum i spillet, og den er god, hvis man vil have et større råderum, men det sænker også spillets stramme økonomi. For denne papskubber er modul 4 god med nye spillere, men knap så interessant for erfarne. Modul 5 er mere speciel, da den kan veksle fra at dominere spillet med sine ekstra muligheder og til slet ikke at spille en rolle.