2 - 6+ spillere
10+ min
8+ år
  • familiespil
  • partyspil
  • Behændighed
  • Regler på dansk

    Klodsmajor

    Rasmus Skat Andersen af Rasmus Skat Andersen d. 23. March 2017

    Klodsmajor er et behændighedsspil, som har en tendens til at larme og sprede klodser over hele bordet, så sørg for god plads, når I hiver det frem.
    Spillet blev kåret til årets børnespil i 1988, men fungerende også glimrende som drikkespil. Taberen skal selvfølgelig drikke.

    Setup

    • Byg et tårn af samtlige klodser. Hvert lag består af tre klodser, en rød, en gul og en blå, og hvert lag ligger på tværs af det forrige, altså drejet 90 grader.

    I Klodsmajor handler det om at være behændig. Hver gang det er din tur, skal du fjerne en klods fra et af lagene, og lægge den øverst på tårnet.

    Runder i Klodsmajor

    Træk lod om, hver der er startspilleren. Denne ruller terningen og skal derpå trække eller skubbe en klods ud af tårnet i den farve, som terningen viser. Man må tage en klods fra alle lag, undtagen det øverste.
    Spilleren skal derpå placere klodsen øverst på tårnet, efter samme regler, som da man byggede de, altså tre i et lag, og laget ovenover skal været drejet 90 grader. Reglen om at et lag skal bestå af tre forskellige farver, gælder selvfølgelig ikke.
    Derpå går turen videre til spilleren til venstre for startspilleren.
    Sådan fortsætter I, indtil en spiller i sin tur får tårnet til at vælte.

    Sådan vinder du spillet

    Når en spiller vælter tårnet, udgår han/hun af spillet. De øvrige spillere genopbygger tårnet og fortsætter, indtil der kun er to spillere tilbage. Og når en af dem vælter tårnet, er den anden spillets vinder.

    Vurdering af Klodsmajor

    Rasmus Skat Andersen
    Rasmus Skat Andersen mener ...

    Hvis man følger Klodsmajors spillereglerne 100 procent, er Klodsmajor ikke et godt spil. Spillerne bliver en for en udelukket af spillet og skal sidde og kede sig, mens de andre spiller videre. I min barndom fulgte vi derfor heller ikke reglerne, men lod alle være med i hver runde. Hvis man ønskede sig en samlet vinder for hele spillet, kunne man for eksempel aftale, at spilleren der væltede tårnet, fik nul point, og alle andre fik et point. Vinder var så den spiller, der først nåede et bestemt pointtal. Nåede flere tallet samtidig, kunne de så dyste i en finale.






    Kommentarer til Klodsmajor