2 - spillere
5+ min
5+ år
  • partyspil
  • Behændighed
  • Regler på dansk

    KLASK

    Jacob Herold af Jacob Herold d. 11. September 2014

    Hvad får man, når man blander bordfodbold med pladsmangel og magneter? Et godt bud ville være det danske spil KLASK, der med sin massive træramme og solide struktur ender tættere på et fuldblods bordspil, man sagtens kunne forestille sig at spille på et værtshus frem for et brætspil. Og så tager det ikke skade af at blive lidt vådt.

    Gi’ dem KLASK!

    I KLASK dyster to spillere om at være den første der scorer seks point på modstanderen. Pointene kan fås ved at skubbe en rød kugle ned i modstanderen mål, der udgøres af en fordybning i hver ende. Hver spiller bruger en stærk magnet under spillepladen til at manøvrere deres egen brik rundt på egen banehalvdel, og ad den vej skubbe kuglen over til modstanderen, mens de samtidig undgår de tre hvide magneter, der ildevarslende adskiller de to banehalvdele.

    Man får point ved at:

    • Skubbe kuglen ned i modstanderens hul.
    • Modstanderen får to af de tre hvide magneter fra midtbanen på sin brik.
    • Modstanderen mister kontrollen over sin brik.
    • Modstanderen lander i sit eget mål med et stort KLASK.

    Er man lidt lusket og bekymrer man sig ikke meget om fairplay er der rig mulighed for at køre bølletaktik og bruge magnetismen i brikkerne til at skubbe de hvide magnetbrikker over på modstanderens banehalvdel, mens han er ved at give bolden op nede i hjørnet. Selvom den slags selvfølgelig ikke bør finde sted i en gentlemansport som KLASK, er der ikke umiddelbart noget i reglerne, der siger at det ikke er tilladt.

    Vurdering af KLASK

    Jacob Herold
    Jacob Herold mener ...

    KLASK er en lidt sjov størrelse. Det er ret skægt, men det er svært at kalde det et egentligt brætspil. Det er nok nærmere en form for analog airhockey i brætspilsstørrelse, og ligner mere et miniaturebarspil end et spil man lige hiver frem når man har gæster. Det går uden tvivl godt sammen med en fadøl eller to og et ikke aaalt for broget gulvtæppe som brikkerne kan blive væk på, når det går vildest for sig.






    Kommentarer til KLASK