K2
af Per von Fischer d. 18. May 2012
Hvor svært kan det være at bestige et bjerg? Rigtigt svært, viser det sig. Det er ikke bare svært i virkeligheden, men også i spillet K2, hvor man skal forsøge at bestige det over otte kilometer høje bjerg K2.
K2 er designet og udgivet af det polske firma Rebel Games, og designeren bag spillet er selv bjergbestiger. K2 er et lille lækkert spil med en solid spilleplade, med en let og en svært udgave af bjerget, brikker af træ og et sæt kort til hver spiller. K2 er let at lære, og egner sig særdeles godt som familiespil.
Kom i gang med K2
Fold kortet ud og begynd med den lette af siderne – det er den uden symbolet i øverste venstre hjørne. Der kan være 1-5 spillere i K2, der hver især vælger sig en farve. Giv hver spiller følgende:
- En spillerplade
- 18 spillerkort med spillerens farve bagpå (+redningskortet hvis man spiller familievarianten)
- et sæt brikker: fire bjergbestigere, to telte og to runde markører
Hver spiller stiller to bjergbestigerbrikker (en glat og en nopret, det er sådan man kender forskel) på startfeltet, og de to andre nederst på scoretavlen i højre side af brættet. De to markører lægges på tallene 1 på spillerpladen. Spillerpladen bruges til at holde øje med bjergbestigernes akklimatisering, og hvis den ryger under 1, så er bjergbestigeren død af udmattelse.
Bland de runde risiko-brikker og læg dem alle med bagsiden opad. Vend tre af dem med talsiden opad. Bland de seks sommer vejrbrikker og læg dem i en bunke med forsiden opad. Tag det øverste vejrkort og læg det ved siden af bunken, og put den sorte vejrbrik på kortet, længst til venstre. Vejret skifter hver runde, og på denne måde har du en vejrudsigt for de kommende runder.
Hver spiller blander sine kort og trækker de seks øverste fra bunken, som han må studere. Den spiller der sidst har været oppe på et bjerg får æren af startbrikken, som viser hver der rykker først i en runde.
Spilgangen i K2
En runde i K2 består af fem korte faser:
- Alle spillerne vælger tre kort og viser dem samtidigt
- Den med flest klatrepoint tager en risikobrik
- Spillerne flytter deres bjergbestigere, en spiller ad gangen
- Akklimatiseringscheck
- Runden slutter og vejret skifter
Vælg kort
Hver spiller vælger tre af de seks kort han har på hånden. Disse tre kort afgør hvad spillerens bjergbestigere kan i løbet af runden. 
Der er tre slags kort: Almindelige klatrekort har et enkelt tal i en grøn cirkel. Reb-kort har to tal i en grøn cirkel, og akklimatiseringskort har et tal i en blå cirkel. Almindelige klatrepoint kan bruges i begge retninger på kortet, mens reb-kort har forskellige tal for op eller ned, hvilket er markeret på alle felter på spillepladen med et reb og en karabin: reb til karabin er op, og karabin til reb er ned. Simpelt og effektivt. Akklimatiserings-point lægges til en af bjergbestigerne på spillerpladen.
Risikobrikken
Den spiller der har flest klatrepoint på sine tre valgte kort, er tvunget til at tage en af de tre synlige risikobrikker, og så vende en ny til næste runde. Tallet på brikken er enten 0, 1 eller2, og dette tal skal “betales” i løbet af spilerens tur med enten et klatrepoint eller akklimatiserings-point.
Flyt dine bjergbestigere
Første-spilleren rykker sine brikker først, og herefter går det efter tur med urets retning. Hvert felt på spillepladen koster point både at rykke ind i og at opholde sig i. Et tal i en orange cirkel viser hvor mange klatrepoint feltet koster at rykke ind i. Hvis der ikke er noget tal, er prisen et point. Det er tilladt at rykke begge sine bestigere, en af dem, eller slet ingen. En vigtig detalje er, at klatrepoint fra et kort skal bruges til den samme bestiger, de kan altså ikke deles.
På hvert felt er der også et lille flag der viser hvor mange sejrspoint det giver bjergbestigeren – hver gang din brik når et højere tal, flytter du markøren ude til højre på kortet – maximum er ti, hvilket bestigeren kun kan få ved at nå helt til tops. Man beholder sine sejrspoint selvom man klatrer ned igen. Døde bestigere ryger tilbage på et point.
Man kan også bruge klatrepoint til at slå et telt op i det felt bjergbestigeren opholder sig i. Telte beskytter imod klimaet, og bliver stående der i resten af spillet. Prisen for at slå et telt op er den samme som det koster at rykke ind i feltet. Akklimatiserings-point fra et kort lægges til en bjergbestigers tal på spillespladen – disse må heller ikke deles.
Husk at spilleren med risikobrikken skal trække tallet fra enten sine klatrepoint eller akklimatiserings-point – hvis tallet er 2 må man godt tage et af hver.
Akklimatiseringscheck
Nu spiller klimaet ind – hvis der er et tal i en rød cirkel i det felt hvor bjergbestigeren står, så trækkes det antal fra på spillepladen. Hvis der også er en rød cirkel på vejr-markøren, så trækkes de også fra. Det kan hurtigt gå meget galt for en bjergbestiger. 
Runden slutter og vejret skifter
Giv den næste spiller til venstre førstespiller-brikken. Flyt vejret til det næste felt. Træk tre nye kort, vi er klar til næste runde.
Spillet slutter
Når man har været igennem alle 18 vejrfelter, slutter spillet, og man tæller sine bjergbestigeres sejrs-point sammen. Der der har flest har vundet spillet. Står I lige, vinder den der nåede højest først.
Vurdering af K2
K2 er et spil der er let at gå til, men samtidig særdeles udfordrende. Det kan sagtens spilles som familiespil, da spillets gang er simpelt og hurtigt lært. Det tager heller ikke lang tid at spille.
Når man synes at spillet er blevet for nemt, så kan man gøre det sværere med vintervejr, eller vende brættet og spille den svære side. Eller, hvis man virkelig er hardcore, spille den svære side med vintervejr.
Papskubber.dk
