Jaipur
af Lasse Petersen d. 12. July 2011
Sådan kommer I i gang med Jaipur
Tre kamelkort placeres på midten af bordet, derefter blandes resten af kortene, og to yderligere kort placeresHver spiller trækker fem kort. Alle kamelkort som du trækker placerer du foran dig, med billedesiden opad. Resten af kortene beholder du på hånden.
Runderne i Jaipur
På din tur kan du vælge at gøre én af fire forskellige ting:
1. Tage kamelkort fra markedet
Tag alle kameler fra markedet (rækken med fem kort på midten af bordet) og placer foran dig. Markedet fyldes herefter med nye kort fra bunken med kort, så der igen er fem kort på bordet.
2. Tag ét varekort fra markedet
Du må vælge et varekort fra markedet og tage op på hånden. Et nyt kort tages herefter fra bunken med kort og placeres på markedet, så der igen er fem kort på bordet. Du kan ikke tage nogle varekort, hvis du allerede har syv kort på hånden.
3. Tag flere varekort fra markedet
Du må tage lige så mange varekort fra markedet, som du ønsker. Herefter skal du dog fylde markedet med det samme antal kort fra din hånd og/eller med kamelkort foran dig. Dette betyder at hvis du tager mere end et varekort, så bliver markedet ikke fyldt ud med kort fra bunken, men med kort, som du skal kunne levere. Du må ikke tage flere varekort fra markedet end du kan betale for ved hjælp af kort fra din hånd og/eller kamelkort.
Husk at en spiller max. må have syv kort på hånden af gangen. Så du kan ikke tage flere varekort, hvis du allerede har syv kort på hånden. Du kan dog stadig bytte varekort fra din hånd med varekort fra markedet, men du kan ikke bruge kamelkort, så du ender med mere end syv kort på hånden.
4. Sælge en type varekort
Den fjerde valgmulighed, som du kan vælge mellem at gøre på din tur er at sælge en type varer. Kasser lige så mange varekort af én type fra din hånd, som du ønsker. Hvis du ønsker at sælge sølv, guld eller ædelsten skal du minimum sælge to kort af gangen. Når du har kasseret et antal varekort, tager du derefter det pågældende antal jetoner af den pågældende varetype. Hvis der ikke er nok jetoner tilbage af den vare du sælger, tager du bare de sidste i bunken.
Bonus for et godt salg
Derefter får du en bonus-jeton, hvis du solgte tre eller flere varer på én gang. Hvis du solgte tre af en slags tager du en 3-bonus-jeton, hvis du solgte fire tager du en 4-bonus-jeton, og hvis du solgte fem eller flere af en slag tager du en 5-bonus-jeton. På bagsiden af bonus-jetonerne er angivet et antal bonus point, som holdes hemmeligt til slutningen af runden.
Fortsæt til tre bunker er tomme
Herefter sammenligner spillerne point for runden: De tæller alle point de har tjent for at sælge varer + bonus-jetonner. Spilleren med flest kamelkort foran sig får også fem ekstra point.
Spilleren med flest point tager en Jaipur-jeton for at indikere, at de har vundet runden.
Bedst af tre
Hvis ingen af spillerne har vundet to runder startes en ny runde. Spillet sættes igen op: kortene blandes, jetonerne lægges tilbage i bunker, og hver spiller får nye kort – fuldstændigt som da spillet blev sat op første gang.
Afslutning på Jaipur
I Jaipur spiller man bedst ud af tre runder. Den spiller som først vinder to runder har vundet spillet. Dette betyder selvfølgelig at hvis en spiller vinder de første to runder, så slutter spillet efter dette, og spilleren erklæres vinderen.
Vurdering af Jaipur
Jaipur er et fantastisk kortspil for to personer. Det tager kort tid at spille og er let tilgængeligt, men fuld af spænding og betydelige beslutninger: vil du sælge dine vare hurtigt for at få de bedste priser (de øverste jetoner for hver vare er flest point værd), eller vil du gemme dine kort for at tjene bonus-jetoner ved at sælge mange kort af gangen? Vil du bruge alle dine kameler til at få de varer du vil have, eller vil du beholde dem, så modstanderen ikke kan få dem, og så du får fem bonus-point i slutningen af runden?
Alt dette gør Jaipur til det perfekte kortspil til at spille med din kæreste. Den lille æske betyder også, at Jaipur er nemt at tage med på ferie.