2 - 4 spillere
30+ min
3+ år
  • børnespil
  • Regler på dansk

    Funny Farm

    Kristian List af Kristian List d. 14. April 2012

    Her leger de mindste i familien landmænd, der skal samle alle dyrene sammen og drive dem hjem på gården.

    Sådan sættes markerne op

    De fire landmænd sættes i hver deres gule magnet og placeres på de fire gårde i hjørnerne af brættet, hvorfra hver enkel spiller begynder.

    Fårene sættes i blå magneter, køerne i røde magneter, kaninerne i lilla magneter og grisene i grønne magneter. Herefter fordeles dyrene på brættets røde felter – det betyder ikke så meget, om de bliver blandet eller ej.

    Sådan spiller I Funny Farm

    På skift slår I med terningen og rykker det antal felter, som terningen viser. Når en landmand lander på et felt med en rød pil, kan han forsøge at fange det dyr, der står forenden af pilen. Det gør han med den magnet, han har fødderne plantet i. Hvis dyret tiltrækkes af landmandens magnet, må han flytte dyret tilbage til sin gård. Hvis dyret derimod frastødes af magneten, kan landmanden kun stikke hænderne i lommen, gumle videre på sit græsstrå og give terningen til næste spiller.

    Spillet fortsætter til alle markerne er ryddet for dyr. Vinderen er den, der har flest dyr i sin fold.

    Vurdering af Funny Farm

    Kristian List
    Kristian List mener ...

    Det er skægt at rykke frem og tilbage over den samme pil som din modstander, mens I venter på det helt rigtige terningslag, der lander jer præcis på pilen og det dyr, I begge kæmper om.

    Ulempen ved magneterne er, at man ikke skal skubbe for meget til brikkerne, før de glider ind i hinanden og hænger fast. Selvom spillerne ned til tre år kan være med, så kræver det at de kan holde nallerne i ro, mens der spilles…






    Kommentarer til Funny Farm