2 - 6 spillere
20+ min
6+ år
  • familiespil
  • Behændighed
  • Flicochet

    Lasse Petersen af Lasse Petersen d. 8. July 2011

    Flicochet er et super simpelt brætspil, hvor du forsøger at skyde de brikker tættere på en målbrik end modstanderen. Kort opsummeret kan Flicochet kaldes en brætspiludgave af Boccia.

    Sådan starter du et spil Flicochet.

    Flicochet kommer med meget få komponenter og er derfor lynhurtigt klar til at spille.

    • Den sorte disk, kaldet jacken, puttes på midten af bordet. Bemærk at der følger to jack-diske med i pakken. Den anden kan bruges som reserve, eller giver mulighed for at spille med to jacks for en anderledes spiloplevelse.
    • Herefter deler spillerne sig op i to hold. Det ene hold har de seks røde disks, mens det andet hold har de seks gule.

    Runderne i Flicochet.

    På skift skyder en spiller fra hvert hold én af deres disks fra et af bordes kanter.

    Målet er jacken, som det gælder om at komme så tæt på som muligt. Det er fuldt ud tilladt at rammer andre disk inklusiv jacken. Men pas på, hvis du skyder jacken ned af bordet slutter runden og modstandernes hold scorer tre point!

    Når begge hold har skudt alle deres disks scorer det hold med en disk tættest på jacken point. Holdet scorer et point for hver af deres disks som er tættere på jacken end den tætteste disk fra modstanderens hold.

    Flicochet fortsætter indtil et af holdene har scoret otte point i alt. Det hold der først kommer op på otte point vinder.

    Vurdering af Flicochet

    Lasse Petersen
    Lasse Petersen mener ...

    Flicochet er hurtigt, sjovt, let tilgængeligt og nemt at transportere. Med dets minimale komponenter og enkle regler og hurtige spilletid er det et velegnet spil til at have med på sommerferien.

    Flicochet er produceret og udgivet af australieren Phil Harding gennem hans lille spilfirma Adventureland Games.






    Kommentarer til Flicochet