Flamme Rouge
af Bo Jørgensen d. 8. March 2018
Cykelspillet Flamme Rouge handler om den sidste vigtige kilometer i et cykelløb, hvor du forsøger at udnytte styrker og svagheder mellem dine to ryttere for at være den første, der krydser målstregen.
Setup
For at komme i gang med spillet er der lidt opsætning, der lige skal på plads.
- I samler den bane, I ønsker at spille på, sådan som bane-kortet viser. Det er et simpelt puslespil, for at få sving og bakker til at ligge på bordet på en spændende måde.
- Hver spiller skal have en holdfarve
- Hver spiller skal have kortene, der passer to to ryttere.
- Læg træthedskortene midt på bordet, så alle kan nå dem.
Spillerne tager tur rundt om bordet for at sætte deres to ryttere på samme tid. “Umiddelbart kunne det virke smart at starte forrest?” – siger du nok. Men der kommer en grim straf for at ligge ubeskyttet ude i vinden – skynd dig at læse videre.
De to ryttere
Hvert hold består af to ryttere en klassementsrytter og en sprinter. De er mærket med R og S på deres kort og på plastik-figurerne.
Sprinteren har kort, så han kan køre enormt hurtigt, men har også kort, der gør, at han kan være noget langsommere end gennemsnittet. For at bruge sprinteren klogt, skal han altså ligge i læ og blive passet lidt på – indtil han kan give den gas på afgørende tidspunkter.
Runderne i Flamme Rouge
En runde i spillet foregår meget samtidigt, så det er ikke først din tur, og så spilleren ved siden af dig osv. I stedet trækker du fire kort fra en af dine rytters korbunker. Derpå vælger du et af de kort og lægger det (med værdien nedad) som dit spillede kort. De tre øvrige ligger du til side.
Derpå gør du det samme med den anden rytter du har – tager fire, vælger et, lægger det ned for sig, og lægger de tre u-spillede kort i en bunke ved siden af. Der er lidt kort-bunker foran dig, men det lærer man hurtigt.
Når alle spillere er klar, så vender man de to kort om man har spillet hhv. for Roleuren og Sprinteren – altså R og S rytteren.
Flyt rytterne på brættet
Nu flytter I så rytterne en ad gangen, startende med den rytter, der er længst fremme i cykelfeltet – altså tættest på mål. Hvis to ryttere ligger ved siden af hinanden, regnes yderbanen for at være længst fremme.
Dine to ryttere flytter altså ikke nødvendigvis lige efter hinanden, bare fordi de er dine. Det gør de kun, hvis de ligger lige efter hinanden på brættet (ved et tilfælde). Du flytter rytteren så mange felter, som dit korts værdi fortæller, og trækker automatisk ind til højre, når du bevæger dig. Det koster ikke et ryk at skifte bane.
Når du har flyttet plastik-figuren, fjerner du kortet fra spillet. Altså en skralde-bunke, som kun indeholder kort, du har spillet. De kort er brugt, og dem ser du aldrig igen i spillet. Det er vigtigt, og det kommer vi lidt tilbage til senere.
Du kører altså en rutine med at trække fire kort, vælge et, lægge tre fra, flytte figuren og fjerne det spillede kort fra spillet. Dette gøres for hver rytter, i løbet af en runde.
Vindmodstand og træthed
To store dele af at cykle er vindmodstanden og alle de ekstra-kræfter, det koster at cykle alene, kontra i en større gruppe.
Det efterligner Flamme Rouge elegant ved to regler.
At ligge i læ bevirker, at alle grupper af ryttere – dvs. sammenhængende felter af X antal ryttere, hvor der kun er ét tomt felt op til den foranliggende gruppe, bliver trukket et felt frem. Helt gratis. Denne regel kan altså godt betyde, at en rytter kan flyttes op til en gruppe, som igen flyttes som del af en ny gruppe – han kommer altså frem ved at blive trukket op i en gruppe.
Man starter bagfra, og efter man har rykket alle grupperne i læ – en efter en, så er det tid til at gøre op, hvem der ligger ubeskyttet ude i vinden.
Vindmodstand
Umiddelbart betyder det ikke noget, for det er ikke den bunke, du trækker kort fra, men så snart den bunke, du trækker fra, har under fire kort i sig, skal du blande bunkerne sammen. Altså dine uspillede kort og strafkortene bliver til den stak, du trækker fra.
Så over tid og efter flere runder vil du begynde at trække flere straf-kort på hånden. Ud af de fire kort, du har at vælge fra, giver det dig færre muligheder for at få trukket og spillet dine gode kort, når du skal bruge dem. En super-fin mekanik til at vise, at en rytter bliver udmattet.
Afslutningen
Spillet slutter, når første spiller krydser målstregen, og hvis der er flere der krydser – i samme runde – så er vinderen den rytter, som kommer længst (efter målstregen).
Vurdering af Flamme Rouge
Flamme Rouge er mega godt. Det starter altid lidt forvirrende og måske lidt langsomt ud, fordi man lige skal være sikker på, at man håndterer kort-bunkerne rigtigt, men det er super nemt, når man lige forstår, at de kort, der er spillet, er væk. Bum. Brugt.
Første spil, man spiller, er nok lidt tilfældigt, men der er virkelig noget både let og sjovt ved spillet. For du har ikke lyst til at ligge og trække de andre – omvendt vinder du heller ikke, hvis du ikke ligger forrest. Så hvornår skal du bruge dine gode kort – vælger alle i starten at cykle langsomt, ja så har alle jo også deres gode kort til slut. Når man har prøvet det et par gange, begynder man at lure på, hvad de andre nok gør, og hvordan man kan placere sine egne ryttere med det ene felt mellem sig, som gør at den bagerste måske kan spille et fire’er kort – men i virkeligheden blive transporteret fem eller seks felter.
Elegant, taktilt og kan genspilles masser af gange. Lækker kvalitet og fed stil i artworket. Den hører til i samlingen.
Dansk designer
Spillet er lavet af danske Asger Sams Granerud, som er en af de danske designere, som i disse år høster ros for deres spildesigns ude i verden. Således har Flamme Rouge gået verden rundt og har høstet flotte anmeldelser.
Figurene er fine – men umalede
På denne beskrivelse af spillet har vi vist billeder med malede figurer – normalt er de støbt i farvet plastik, så to grønne ryttere er helt og komplet grønne. Bo Jørgensen er bare en nørd, der har malet sine figurer.
Papskubber.dk
