Dead of winter: The Long Night

af Bo Poulsen d. 3. November 2016

Natten er blevet lang og mørk. Udfordringerne er blevet mere indviklede, og konsekvenserne mere brutale i Dead of Winter: The Long Night.

Først og fremmest må jeg lægge kortene på bordet. Jeg er en stor fan af tv-serien ‘The Walking Dead’, men jeg har desværre ikke fået spillet så mange zombiespil.

Men i 2014 udkom Plaid Hat Games’ Dead of Winter. Et spil, som jeg er stor fan af.

To år senere er Plaid Hat Games kommet med en udvidelse, der hedder ‘Dead of Winter: The Long Night’. Som i det første spil styrer man en gruppe overlevende i en postapokalyptisk verden, hvor man i spillegruppen skal samarbejde om at overleve, men så alligevel er hver mand sin egen. Og der kan også gemme sig en gemen forræder blandt spillerne.

Dead of Winter: The Long Night er en såkaldt ‘ekspandalone’. Det betyder, at der er tale om en udvidelse til det originale spil, men at det er lavet til at blive spillet uden, at du i forvejen ejer det originale. Da langt størstedelen af Dead of Winter: The Long Night spilles på samme måde som sin forgænger, vil jeg ikke gå i dybden med alle spillets regler. Det kan du læse om I gennemgangen af Dead of Winter.

Først vil jeg se på de nye regler, som altid er gældende, når man spiller det, og derefter vil jeg se på de tre nye moduler, som man kan vælge at kombinere.

Nye regler

Graveyard

Kirkegården sender man alle de dræbte karakterer hen. Og uden at spoile alt for meget, så er det ikke kun for syns skyld, at der er den kirkegård.

Er det min tur til at starte nu?

Nu kan man stemme om, hvorvidt at spilleren, der starter runden, forbliver den samme. Det sker med en simpel afstemning blandt spillerne. Det kan være taktisk klogt, hvis man fornemmer, at forræderen er spilleren, som ellers havde været den næste til at starte en runde.

Explosive trap

Nogle kort og evner gør, at man kan lave en barrikade om til en explosive trap eller en form for mine. Det betyder, at alle zombier på den pågældende lokation med en explosive trap sprænger i luften, når den bliver udløst. Det sker på samme måde som med en barrikade. Du kan lave disse med hjælp fra item-kort, crossroadkort eller dine overlevendes evner.

Unruly helpless survivor

Man kan være så uheldig at få en unruly helpless survivor. Og disse er ganske irriterende. De tæller nemlig for to overlevende, når det kommer til mængden af mad, der skal bruges, og antallet af zombier, som bliver tiltrukket af kolonien. Heldigvis kan man ’bare’ bruge en omgang medicin på disse ekstra trælse unruly helpless survivors, og så er alt godt igen.

Noise tokens

Når man er ude at lede efter udstyr og mad, så kan man vælge at larme lidt og lede videre, hvis man ikke fik jackpot i første forsøg. Det gør man ved at lægge en noise token på den pågældende lokation.

I stedet for at slå med en terning for at bestemme, om der kommer en ekstra zombie, der hvor man står, så skal man bare kaste den nye noise token op i luften, og hvis den vender på siden med udråbstegn. Ja, så er der ballade. Så sætter man en zombie på brættet.

Despair

Despair (fortvivlelse) kan man eksempelvis få med crossroad-kort, eller hvis man fejler sine krisekort. En despair token gælder på alle måder ligesom normal skade. Den eneste ulempe er, at man ikke kan fjerne den igen med eksempelvis medicin. Man skal finde kort, der specifikt fortæller, at de fjerner din overlevendes fortvivlelse.

Banditter, et sindssygt laboratorium og forbedringer.

Bandits

Bandits er rigtigt irriterende.

Hvis man benytter dette modul, så dukker de op hver eneste gang, man vender et krisekort. På hvert kort står der to tal, og de svarer til de forskellige lokationers numre, som man placerer dem på.

Banditterne kommer ikke til at angribe dig, men skal nok genere dig på anden vis i løbet af spillet. Eksempelvis tiltrækker de zombier, ligesom en normal overlevende ville gøre. Og når en runde slutter, så stjæler de et item-kort fra den lokation, som de er placeret på. Kortet ender med hovedet opad i banditternes skjulested, der også tæller som en lokation. Her kan man senere hen forsøge at stjæle dem tilbage, men med risiko for at man kommer til skade.

Derudover er banditterne skide gode til at smutte, når lokummet brænder, og det betyder, at hvis en lokation bliver overrendt af zombier, så står du som den første i skudlinjen.
Måden man kommer af med banditterne på er at angribe dem. Det sker på samme måde som ved at angribe andre spillere. Man skal bruge en af sine terninger og rulle den igen. Hvis man rammer mellem 1-4, så dør banditten.

Hvis man bliver sendt i exil af sine medspillere, og man samtidig ikke er forræder, så bliver man automatisk banditternes leder. Når banditterne skal placeres, må lederen selv bestemme, hvor de skal sættes på brættet. Og det kan give en stor taktisk fordel.

Raxxon

Raxxon er navnet på et forskningslaboratorium, hvor der er lavet en række uhyrlige eksperimenter for at kunne bekæmpe de evindelige zombie-horder. men selvfølgelig er det gået galt.

Det betyder, at en af Raxxons monstrøsiteter slipper ud af laboratoriet og laver ballade på spillepladen i hver runde. Og de kan være svære at slå ihjel.

Først slår man den røde exposure-terning som normalt for at se, om man overhovedet overlever mødet med zombien. Derefter skal man slå med en normal terning, og så læser man teksten på bagsiden af kortet. Som regel er det godt at slå højt, hvis man vil zombien til livs. De 12 forskellige nye zombier har hver deres evner, som kan gøre det svært at komme dem til livs.

Men man kan sagtens forhindre, at de specielle zombier bliver sluppet løs. Det gør man ved at sende sine overlevende hen til Raxxon, der også tæller som en selvstændig lokation. På hvert Raxxon audio log-kort, hvor man også ser, hvilken zombie, der dukker op, er der afbilledet to terninger. Disse skal man matche med sine ubrugte action-terninger. I starten af koloni-fasen skal spillerne så stemme ved at vende tommelfinger op eller ned. Hvis man vender tommelfingeren op, så fjerner man audio log-kortet fra spillet, og zombien kommer ikke i spil. Hvis det bliver et nej, så må firstplayeren vælge en lokation, hvor der kommer tre færre zombier i spil. Hvis man vælger den løsning, så kommer der en af de specielle zombier ud af Raxxon.

Raxxon har også et helt specielt item deck, hvor der eksempelvis er en drone, som giver en gratis madtoken, men derudover må man en gang i runden vælge en lokations kort. trække de fem øverste og vælge et af dem gratis. Her kan man også støde på forskellige slags piller. Hvis man vælger at indtage disse, kan man blive belønnet, men man kan også blive straffet. Og det bliver som alt andet i spillet afgjort med et terningerul.

Improvements

Her kan man med improvement tokens bygge nyttige ting til kolonien.
Det kan eksempelvis være en voldgrav, der gør, at der kommer lidt færre zombiere, når de skal placeres. Man får improvement tokens fra crossroad-kort, nogle overlevende evner eller udstyrskort. Der står på hvert improvement-kort, hvor mange tokens man skal bruge for at bygge den.

I starten af spillet vælger man fire tilfældige improvement-kort, som kan bygges. Når en af dem er bygget, så trækker man et nyt.

Vurdering af Dead of winter: The Long Night

For mig at se er Dead of Winter: The Long Night en lidt mere komplet oplevelse end det originale.

Implementeringen af banditter og Raxxon gør ikke nødvendigvis spillet sværere, men det får bare et andet feel. Det gør, at man føler sig presset på en anden måde, og det giver spillet en anden dybde.

Det kan dog blive en lidt voldsom oplevelse, hvis man spiller med alle moduler med samme tid. Jeg vil anbefale, at man tager de to introduktionsscenarier til Raxxon og banditterne. De er ikke de sværeste, men giver en meget fin indføring i, hvordan modulerne fungerer. Heldigvis kan man jo også benytte sig af improvement-modulet, der balancerer det en smule.

Alle spillets kort og regler er på engelsk, og ofte ikke det mindst komplicerede engelsk, så på den måde kan det godt være, at det ikke er spillet for de mindste børn. Der er selvfølgelig også nogle tematiske ting, der gør, at det ikke er egnet for de mindste.

Dead of Winter: The Long Night er ikke et must, hvis man i forvejen ejer det originale. Men jeg vil klart anbefale, at man køber Dead of Winter: The Long Night, hvis man skal vælge mellem et af de to i forretningen. Dog kan begge spil kombineres på kryds og tværs, så hvis man ejer det gamle spil, så er der mange kombinationsmuligheder. Jeg synes også, at selve crossroads-kortene er blevet sjovere her, men det skal du selv opleve.

Alt i alt er jeg stor fan af Dead of Winter: The Long Night, som er et solidt spil, der dog ikke lige tager to minutter at spille. Jeg vil klart anbefale det til folk, som hungrer efter stemningen fra eksempelvis The walking dead. Det er hvert fald den bedste måde at forklare, hvad det handler om, hvis man skal introducere det til folk.

---

Kommentarer til Dead of winter: The Long Night