2 - 2 spillere
20+ min
6+ år
  • abstrakte spil
  • Regler på dansk

    Dam

    Rasmus Skat Andersen af Rasmus Skat Andersen d. 2. September 2013

    Dam kender de fleste. Enten fra bagsiden af et møllespil, eller spillet ved hjælp af et skakbræt. Spillets oprindelse strækker sig flere tusinder år tilbage i tiden og rummer langt mere dybde, end man umiddelbart tror.

    Setup

    • De to farver brikker sættes på de mørke felter i hver sin side af brættet, så de hver især fylder tre rækker.
    • Spiller afgør, hvem der har hvilken farve, og så kan spillet gå i gang.

    Runder i Dam

    Spilleren med de mørke brikker begynder.

    I din tur må du flytte én brik ét felt frem til et ledigt felt. Du rykker diagonalt, og spillet foregår således alene på de mørke felter.
    Hvis du står ved siden af en af modstanderens brikker, som har et ledigt felt bagved i ret linje, skal du hopper over modstanderens brik, der fjernes fra brættet. Du skal hoppe videre over flere af modstanderens brikker, så længe betingelserne er opfyldt – altså et tomt felt i ret linje bag modstanderens brik.
    Kommer du til at flytte en brik, der kunne havde slået en af modstanderens brikker i stedet, må modstanderen fjerne din brik – det kaldes at puste.


    Hvis en af dine brikker når frem til modstanderens baglinje, forvandles den til en dam, hvilket markeres ved at putte en ekstra brik oven på den. Den kan nu flytte både frem og tilbage. Bemærk, at forvandlingen stopper din tur. Selv om der var andre brikker, din Dam kan tage, må den ikke rykke videre.

    Sådan vinder du spillet

    Du kan vinde Dam på to måder:

    1. Slå alle modstanderens brikker af brættet
    2. Modstanderen kan ikke flytte nogen brikker.

    Spillet ender uafgjort, hvis spillerne bliver enige om det.

    Varianter

    Spillet forekommer også i en version, hvor der spilles på en 10 gange 10 felter stor bane.

    I en anden variant er Dam-brikken stærkere. Den må stadig både flytte frem og tilbage, men må flytte lige så langt, som der er ledige felter.

    Vurdering af Dam

    Rasmus Skat Andersen
    Rasmus Skat Andersen mener ...

    Selv om Dam på overfladen ligner et enkelt børnespil, indeholder det uhyre strategisk dybde og har meget inkarnerede fans.

    I 2007 påviste canadiske forskere, at hvis begge spillere spiller optimalt, ender spillet uafgjort. Det er imidlertid ikke bare noget, man uden videre gør, hvorfor man sagtens kan have fornøjelse af spillet alligevel.






    Kommentarer til Dam