Croassimo
af Rasmus Skat Andersen d. 4. December 2014
Så skal
Hver spiller i Croassimo styrer en frø, der hopper rundt om den lille sø og forsøger at få fat på så mange myg som muligt. Ved hjælp af en springfrø afgør du, hvor langt din frø flytter. Undervejs har du også mulighed for at få særlige handlingskort, der kan give dig en lille fordel over for konkurrenterne.
Croassimo, der tog prisen som årets børnespil ved Guldbrikken 2014, er hurtigt og fornøjeligt spil, hvor det handler om at være ferm til at styre springfrøen.
Setup
- Spilæsken placeres midt på bordet.
- Kortene blandes og placeres nær æsken med bagsiden opad.
- Hver spiller vælger en farve og tager en frøbrik og et åkandekort i den valgte farve.
- Spillerne sætter deres frøer på startfeltet på spillepladen (den største åkande) og så er I klar til at spille.
Runder i Croassimo
Yngste spiller begynder, og turen går på skift i urets retning.
- Lander frøen uden for et af de fire rum, er din tur slut.
- Lander frøen i et af rummene, må du flytte din frøbrik det antal felter, som står i rummet, i urets retning. Felter, hvorpå der står andre frøer, skal ikke tælles med.
Hvis din frø ender på et tomt åkandeblad, er din tur slut.
Hvis din frø ender på et åkandeblad med blomster, må du trække kort svarende til antallet af blomster på åkandebladet. Derpå er din tur slut. Hvad der er på kortet, holder du hemmeligt for de andre spillere.
Åkandekort
Endelig kan du trække handlingskort, som for eksempel tillader dig at stjæle kort fra modspillerne, skille dig af med fisk, tage en ekstra tur, lade din frøbrik skifte plads med en anden frøbrik eller flytte din frøbrik bagud på brættet.
Bemærk, at du kun må spille et handlingskort i din tur. Du må gerne spille det i samme tur, som du trak det.
Sådan vinder du Croassimo
Spillet slutter, når en frøbrik har været hele vejen rundt om brættet. Derpå har de øvrige spillere en sidste tur, hvor de dog ikke må bruge handlingskort mod spillere, der har taget deres sidste tur.
Alle spillerne tæller op, hvor mange myggekort de har. Hver kort er et point værd. Fiskekort giver et minus point. Den spiller, der kom først i mål, får to ekstra point.
Spilleren med flest point vinder.
Vurdering af Croassimo
Croassimo er udgivet af Djeco, hvilket er et kvalitetsstempel, når man taler børnespil. Croassimo er ingen undtagelse. Dels er spillets materialer helt i tiptop, dels er selve spillet et rigtigt velfungerende børnespil. Temaet med frøerne er sjovt, og illustrationer er flotte (min favorit er tyve-frøen fra handlingskortene). Spillets grundmekanisme – springfrøen – gør, at det ikke er et rent held-baseret spil, som så mange andre børnespil. Held spiller dog stadig en stor rolle, da du jo sagtens kan være uheldig og trække mange fisk, selv om du rammer rigtig med springfrøen. Handlingskortene giver spillet en ekstra dimension, idet enkelte af kortene giver spillerne en lille smule taktiske muligheder.
Spillet har en enkelt skønhedsfejl, idet de danske regler et enkelt sted er fejlagtigt oversat, nemlig hvornår man må spille handlingskort, man lige har trukket.