2 - 4 spillere
45+ min
10+ år
  • temaspil
  • Kortspil
  • Terningspil
  • Science fiction
  • Colony

    Jimmy Marcus Larsen af Jimmy Marcus Larsen d. 2. February 2017

    Colony foregår 80 år efter The Nanopocalypse – Jorden er i ruiner, og det er op til jer at opbygge levedygtige kolonier. I samler ressourcer i form af terninger, og køber uran-miner og protein-laboratorier repræsenteret ved kort.

    Opsætning af Colony

    • Hver spiller vælger en farve og placerer deres brik på Scoreboardet.
    • Alle tager deres Warehouse, Supply Exchange, Upgrade og Construction kort og placerer foran sig.
    • De seks Basic kort places i hver deres bunke midt på bordet.
    • Der udvælges syv Variable kort, som også placeres i hver deres bunke.
    • Alle spillere kaster tre hvide terninger og placerer dem på deres Warehouse-kort.
    • Den, som kastede den laveste værdi, starter spillet.

    Sådan spilles Colony

    Hver spillers tur forløber sådan her:

    • Tag alle dine terninger ud af dit Warehouse.
    • Tag tre nye hvide terninger og kast dem. Vælg én til dig selv, og send de to andre videre til næste spiller, som så også vælger en og sender den sidste videre.
    • Du kan nu aktivere alle de af dine kor, du ønsker, så længe du har de nødvendige terninger til at betale kortets pris.
    • Eksempelvis kan du aktivere Construction-kortet og betale det rette antal terninger for at købe et nyt kort fra en af bunkerne midt på bordet. Eller du kan aktivere Upgrade-kortet for at vende et af dine kort til 2.0-siden der er flere point værd.
    • Hvert kort kan kun aktiveres én gang per tur.
    • Når du har brugt de terninger, du ønsker og ikke længere kan aktivere kort, placerer du dine resterende terninger i dit Warehouse og giver turen videre.

    Så snart der er en spiller, som når 15 point (ved fire spillere), er vinderen fundet, og spillet slutter.

    Vurdering af Colony

    Jimmy Marcus Larsen
    Jimmy Marcus Larsen mener ...

    Colony kan siges at tilhøre ‘deck building’-genren, og minder da også en smule om for eksempel Dominion. Det unikke ved Colony er terningerne, der udgør spillets økonomi – i stedet for at opbygge et deck med kort, så samler du kombinationer af terninger som du så hver tur kan veksle til nye kort og dermed point.

    Colony er et enkelt spil, men der er altid mange veje til sejren, og du er altid nødt til at tilpasse din strategi, efter hvad terninger giver. Da man hele tiden gemmer terninger i sit Warehouse, føles det dog aldrig tilfældigt, hvis man prøver at være lidt forudseende.

    Der er mange forskellige Variable-kort med, så hvert spil vil føles nyt i meget lang tid, hvis I bare sørger for ikke at vælge de samme kort hver gang. Der findes også en App, som kan hjælpe jer med at udvælge tilfældige kort.






    Kommentarer til Colony