CO2

af Per von Fischer d. 18. November 2013

CO2 er et spil med et tema, som måske ikke er så vildt sexet for mange papskubbere. Spillet handler om klimaforandringer, energiforbrug og forurening, og det er noget vi helst ikke vil høre om. Så hellere stoppe fingrene i ørerne og råbe “ZOMBIIIIIIIEEES!” Brætspil er jo underholdning, right?

Men inden du løber skrigende bort, så hæng lige på et sekund længere. CO2 er nemlig slet ikke helt ringe – spillepladen ser fantastisk ud, og det er ret tilgængeligt at spille, selv hvis man ikke har andre at spille med. Er du der stadig? Hallo?

I CO2 skal du bygge nye kraftværker til at producere mere vedvarende energi, hvilket også inkluderer både atomkraft og biomasse, men hey, hvor der handles, der svines. Du er med andre ord direktør for et selskab der kommer med forslag til nye projekter, og bygger nye kraftværker. Imens truer verdens stadigt stigende energiforbrug med at skubbe kloden ud i uoprettelige klimaforandringer. Hvis det samlede udslip fra alle de beskidte kraftværker når tallet 500, er det game over.
Går det så galt, taber alle deltagere spillet. CO2 er dog ikke et kooperativt spil. Det gælder om at vinde, blot uden at planeten går under. Man vinder ved at have flest point når spillet slutter efter sidste runde.

Sådan gør du klar til et spil CO2

Efter at spillepladen er placeret på bordet, vælger hver spiller en farve, og tager alle de runde brikker af den farve, plus en videnskabsmand – det er den der ligner en ludobrik. De tre andre videnskabsmænd stilles på et hjørne af pladen sammen med alle de andre spilleres.

Hver spiller får et antal penge, og 2 CEP-brikker, der er de store runde lilla brikker. CEP står for Carbon Emission Permit, og er spillet vigtigste valuta. Resten af pengene lægges i en “bank” ved siden af spillepladen. Lad en spiller bestyre banken, ligesom i Matador.

Alle spillere stiller en af deres brikker på feltet 0 på point-/CO2-skalaen der løber hele vejen rundt om midten på spillepladen.

Rundemarkører, teknologi og CEP

Cylinderbrikkerne, der er i andre farver end spillernes, bruges til at holde styr på årti, runde inden for hvert årti, og det samlede CO2-udslip. Stil den lilla på 1970, den gule på rundefeltet med det antal spillere der deltager. Den sorte brik kan først stilles når vi ved hvor meget forurening der slippes ud. De små hvide terninger er teknologi, og lægges på et hjørne af spillepladen.

Læg fem bunker med alle projektbrikkerne, sorteret efter type, ved siden af teknologien, uden for brættet. Sorter de fem forskellige vedvarende kraftværker og læg dem i bunker modsat projektbrikkerne, med de billigste (i teknologi) øverst.

Den i inderste cirkel på spillepladen er CEP-markedet – læg to CEPs i midten, og læg den store røde prismarkør på 3. Uden om markedet er der plads til topmødebrikkerne, og de regionale agendabrikker. Bland alle topmødebrikker med kun to emner, og læg tilfældigt en på hver felt med billedsiden op. Resten blandes og lægges i en bunke ved siden af pladen. På samme vis blandes alle agendabrikkerne, og der lægges tilfældigt en ud for hver af de seks regioner, billedsiden op. Resten skal ikke bruges.

De beskidte brikker

Så skal alle de forurenende kraftværker placeres, hvilket foregår ved simpel lodtrækning. Bland alle kul-, olie- og gasbrikker og træk en for hver region. Læg brikkerne på yderste venstre felt i regionen, og læg så værdien på alle disse seks brikker sammen. Summen er den samlede forurening som spillet begynder med, og markeres med den sorte cylinder på point/CO2-skalaen.

Kort til sidst

CO2 indeholder fire forskellige typer kort. Der er Goal-kort og lobbykort, der kan spilles undervejs for at få f.eks. rabatter, flere penge eller point. Hver spiller får sit eget hemmelige Company Goal-kort, som enten kan scores for penge undervejs eller for point når spillet er slut.

Bland og træk 10 UN Goal-kort og læg dem ved siden af spillepladen så spillerne kan se dem. Resten af UN-kortene bruges ikke.

Lobbykortene blandes, hver spiller får fem, og til sidst lægges begivenhedskortene på deres plads i en hjørne af spillepladen. Træk det øverste kort og læg det ved siden af bunken, og vend det øverste kort og lad det ligge på bunken, så alle kan se hvilken begivenhed der er i vente.

Spilgangen i CO2

Der spilles i alt fem runder, seks hvis man er fem spillere, hvor hver runde repræsenterer et årti. Hvert årti er inddelt i en forsyningsfase, dog ikke i første runde, og en operationsfase med et antal ture, afhængigt af hvor mange spillere I er.

Forsyningsfasen

Selve opsætningen af spillet inden første runde gør det ud for den første forsyningsfase, så den springes over. Ellers består fasen af

• Indtægter
  De to spillere der ligger i spidsen på de forskellige teknologier, må selv vælge om de vi have penge og/eller point. Tallet står på feltet.
• Energiforsyning
  Gennemgå hver region, og tjek at de har lige så mange kraftværker som årtiet kræver. I 1980 skal plads 1 og 2 være optaget, i 1990 er det 1,2 og 3 og så fremdeles op til 6. Hvis en plads er tom, så trækkes en ny kul- olie- eller gasbrik og lægges på. Tallet på brikken lægges til det samlede CO2-udslip.
• Begivenheder
  Når verdens samlede CO2-forurening passerer 350, så spilles der et begivenhedskort i denne fase. Hver spiller er tvunget til at levere en teknologibrik til regionen på kortet. Hvis spilleren ikke har flere, så mister han 2 point.

Operationsfasen

I denne fase skal hver spiller gøre en af de tre mulige træk, og så må han også udføre en eller flere af de tre gratis træk, uanset hvornår i sin tur. De tvungne træk er:

• Foreslå et projekt
  Det er helt gratis at forslå et nyt energiprojekt. Spilleren tager en projektbrik fra en af de fem forskellige typer, og placerer den på et af de tre “proposal”-felter i en valgfri region. Hver region har tre sådanne felter, og feltet skal være ubesat. Som belønning for forslaget modtager spilleren det, som feltet angiver: penge, teknologibrikker eller en ny videnskabsbrik. Projektet er ikke spillerens, men regionens.
• Installer et projekt
  Dette er den mest ligefremme handling: vælg et af de allerede foreslåede energiprojekter, vend brikken om og betal 1 CEP. Herefter inkasserer du de bonusser der står på den vendte brik, hvilket kan være penge, teknologi, CEP’er, eller en kombination.
• Opføre et kraftværk
  For at kunne opføre et nyt kraftværk i en region, skal du bruge et allerede installeret energiprojekt. Vælg den tilhørende kraftværksbrik og læg den på den yderste venstre plads i regionen, og betal prisen i penge og teknologibrikker. Hvis der ikke er flere pladser, så afløser du det ældste fossile kraftværk i stedet. Det er den eneste måde at komme af med de forurenende kraftværker.

Det giver også points at opføre et nyt kraftværk, hvilket også er angivet på brikken.

Bemærk at alle nye kraftværker i CO2 skal igennem disse tre faser før de bliver en realitet: forslag, installering og opføring.

Gratis handlinger

Der findes tre gratis handlinger, som du kan gøre i løbet af din tur, uanset hvornår. Du kan spille lobbykort eller inkassere UN-kort, flytte en videnskabsbrik eller købe/sælge CEPbrikker på markedet.

Sådan vinder du spillet

I sidste ende gælder det om at samle point, og den spiller der har flest når spillet slutter efter det femte årti, er vinderen. Men det gælder altså kun, hvis ikke verden er bukket under for CO2-forurening først.

Vurdering af CO2

CO2 virker måske umiddelbart som et lidt tørt og tungt spil, men selve spilgangen er faktisk ret enkel. Temaet er måske ikke det mest sexede, hvis man især spiller brætspil for at drømme sig væk fra hverdagen, og i det lange løb er det lidt ensformigt.

Det mest interessante ved CO2 er at det befinder sig i gråzonen omkring samarbejdsspil. Det gælder stadig om at vinde, men spillerne skal alligevel arbejde lidt sammen for ikke at blive trumfet af spillet selv. Derfor kan man ikke bare fedtspille og vente, for så taber alle. På den anden side, kan det være at dit træk hjælper en af de andre spillere mere end du bryder dig om.

CO2 er helt sikkert anderledes, men det er flot og velfungerende.

---

Kommentarer til CO2